Importer medier fra en computer til iTunes på pc
Hvis du har lyd- eller videofiler på din computer, kan du importere dem til iTunes, så de vises i iTunes-biblioteket.
Hvis du vil føje medier fra Audible Manager til din iPhone, iPad eller iPod, skal du først importere dem i iTunes.
Hent medier ind i iTunes
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Filer > Føj fil til bibliotek eller Føj mappe til bibliotek.
Find en fil eller en mappe, og klik derefter på Åbn.
Hvis du tilføjer en mappe, føjes alle de filer, som mappen indeholder, til biblioteket.
Tip: Du kan også trække en fil eller en mappe fra skrivebordet til iTunes-vinduet for at importere den.
Når du importerer et emne ved at trække det til iTunes-vinduet eller vælge Filer > Føj fil til bibliotek, anbringes der en reference (eller en “pil”) til emnet – men ikke selve emnet – i iTunes-mappen. Du kan måske ikke afspille sange, hvis du flytter referencerne til dem.
Kopier emner til iTunes-mappen, når du føjer dem til iTunes-biblioteket
Du kan indstille iTunes til at anbringe kopier af emner, der importeres til iTunes, i iTunes-mappen.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger og derefter klikke på Avanceret.
Vælg afkrydsningsfeltet “Kopier filer til mappen iTunes Media, når de føjes til biblioteket”.
Næste gang du føjer et emne til biblioteket, anbringer iTunes en kopi af filen i iTunes-mappen. Den originale fil bliver ikke flyttet.
Hvis emner skal vises i iTunes, men også bevares på deres originale placering, skal du fravælge dette afkrydsningsfelt. Du kan f.eks. beholde musik, der er importeret fra cd’er, på computeren, og gemme dine videofiler på en ekstern lagringsenhed.
Tip: Når du trækker filer til iTunes-vinduet, kan du midlertidigt fjerne hakket fra afkrydsningsfeltet ved at holde Alt-tasten nede, mens du trækker.
Hvis det er en ubeskyttet WMA-fil, og Windows Media Player Series 9 eller en nyere version er installeret på computeren, kopierer iTunes filen og føjer den til iTunes-biblioteket. Den originale WMA-fil bliver ikke ændret. Du kan ikke føje beskyttede WMA-filer eller beskyttede WMV-filer til iTunes.
Se Sådan tilføjer du emner for at lære, hvordan du føjer andet indhold til iTunes.