Stream indhold til Apple TV med Deling i hjemmet i iTunes på pc
Med Apple TV kan du nyde hele iTunes-biblioteket på dit hjemmebiografanlæg. Med Apple TV (2. generation og nyere modeller) kan du streame indhold til dit hjemmebiografanlæg fra et iTunes-bibliotek på dit netværk med Deling i hjemmet. Du kan også streame digitale fotos, der opbevares på computeren.
Før du kan streame indhold til Apple TV, skal du indstille Deling i hjemmet i iTunes og på Apple TV.
Slå Deling i hjemmet til på computeren
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Filer > Deling i hjemmet > Slå Deling i hjemmet til.
Skriv dit Apple-id og din adgangskode, og klik derefter på Slå Deling i hjemmet til.
Gentag disse trin for hver computer, som skal streame indhold til Apple TV med samme Apple-id og adgangskode.
I Stream indhold med Deling i hjemmet på Apple TV kan du se, hvordan du indstiller Deling i hjemmet på Apple TV.
Stream dine film eller tv-udsendelser i iTunes til Apple TV
Sørg for, at programmet iTunes er åbent på din pc.
Gør et af følgende på Apple TV:
Stream en film: Vælg Film, og vælg derefter Købt på menuen øverst.
De film, du har købt eller lejet, vises på Apple TV. Du afspiller et emne ved at vælge det.
Stream en tv-udsendelse: Vælg Tv-udsendelser, og vælg derefter Købt på menuen øverst.
De tv-udsendelser, du har købt, vises på Apple TV. Du afspiller et emne ved at vælge det.
Stream fotos fra computeren til Apple TV
Når Deling i hjemmet er indstillet på computeren og Apple TV, kan du bruge iTunes til at streame fotos til dit hjemmebiografanlæg.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Filer > Deling i hjemmet > Vælg fotos, der skal deles med Apple TV.
I det vindue, der vises, skal du vælge Del fotos fra, og derefter vælge en kilde på lokalmenuen.
Gør et af følgende:
Vælg “Alle fotos og album”.
Vælg “Valgte album”, og vælg de emner, du vil streame.
Klik på Anvend.
Vælg Computere på din Apple TV-enhed for at se de biblioteker på dine delte enheder, som du vil se eller afspille indhold fra.