Se en liste over dine køb fra App Store, iTunes Store, Apple Books og Apple TV-appen.
Hvis du vil annullere et abonnement eller downloade noget, du har købt, igen, behøver du ikke at få vist din købsoversigt.
Sådan ser du dine seneste køb på nettet
- Gå til reportaproblem.apple.com.
- Log ind med dit Apple-id og din adgangskode.
- Der vises en liste over dine seneste køb. Hvis du ikke er sikker på, hvad du er blevet opkrævet for, men kender det nøjagtige beløb, kan du søge på dette beløb. Hvis der er et problem med et emne, du har købt, skal du bruge dette websted til at rapportere problemet til Apple.
Hvis du vil se opkrævninger for ældre køb, kan du se din købsoversigt i Indstillinger eller App Store.
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan se det emne, du søger, eller hvis der vises uventede opkrævninger.
Sådan får du vist din købsoversigt på iPhone, iPad eller iPod touch
- Åbn appen Indstillinger.
- Tryk på dit navn, og tryk derefter på Medier og køb. Du bliver muligvis bedt om at logge ind.
- Tryk på Købsoversigt.
- Din købsoversigt vises. Hvis du vil se køb, du har foretaget for mere end 90 dage siden, skal du trykke på Sidste 90 dage og vælge et andet datointerval.
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan se det emne, du søger, eller hvis der vises uventede opkrævninger.
Sådan får du vist din købsoversigt på computeren
- Åbn appen Musik eller iTunes. Gå til menulinjen øverst på skærmen, vælg Konto, og klik derefter på Vis min konto.
- Rul ned til Købsoversigt på siden Kontooplysninger. Klik på Se alle ud for Seneste køb.
- Find emnet. Det kan tage lidt tid, inden købsoversigten vises. Hvis du vil se køb, du har foretaget for mere end 90 dage siden, skal du klikke på Seneste 90 dage og vælge et datointerval.
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan se det emne, du søger, eller hvis der vises uventede opkrævninger.
Sådan gør du, hvis du ikke kan finde et emne i din købsoversigt
Hvis du ikke kan finde det emne, du søger, kan du prøve følgende, inden du kontakter Apple.
Find ud af, om det er et familiemedlem, der har købt emnet
Hvis du bruger familiedeling, viser din købsoversigt køb, du har foretaget med dit Apple-id, men du får ikke vist, hvad andre familiemedlemmer har købt. Hvis du vil se, hvad andre familiemedlemmer har købt, skal du logge ind med deres Apple-id.
Hvis familiemedlemmer har adgang til din enhed, bør du overveje at kræve indtastning af en adgangskode ved alle køb.
Hvis du vil styre, hvad børn kan købe på deres egne enheder, skal du slå Spørg før køb til.
Tjek, om du har købt emnet med et andet Apple-id
Hvis emnet ikke vises i din købsoversigt, har du muligvis været logget ind med et andet Apple-id, da du foretog købet. Log ind med det pågældende Apple-id for at se, om dine køb er blevet faktureret på denne konto.
Sådan gør du, hvis der vises køb, du ikke genkender, eller uventede opkrævninger
- Hvis der vises emner i din købsoversigt, du ikke kan huske at have købt, kan du tjekke, om en anden, der bruger din enhed, f.eks. et familiemedlem, har købt emnet. Hvis en anden bruger dit Apple-id og din adgangskode, skal duskifte adgangskode til dit Apple-id.
- Læs om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan genkende en opkrævning på dit kontoudtog fra din bank eller dit pengeinstitut.
- Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.
Læs mere
- Hvis du får vist et køb i appen i din købsoversigt, men ikke kan se dette køb i appen, kan du gendanne køb i apps.
- Læs mere om, hvordan køb i App Store og iTunes Store faktureres.
- Hvis du har modtaget en mistænkelig notifikation via e-mail om et køb, er e-mailen muligvis ikke fra Apple, eller den afspejler muligvis ikke de faktiske opkrævninger på din konto. Læs mere om, hvordan du identificerer ægte e-mails fra App Store eller iTunes Store.
Tilgængeligheden af butikken og funktionerne kan variere, afhængigt af land eller område. Læs mere om, hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.