Få adgang til og administrer dine arkiver i iCloud Drive

Med iCloud Drive får du sikker adgang til alle dine dokumenter fra din iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Windows-pc.

Når du logger ind på iCloud, har du adgang til iCloud Drive. Med iCloud Drive kan du holde arkiver og mapper opdateret på alle dine enheder, dele arkiver og mapper med venner, familie eller kolleger og meget mere.

Du kan opbevare arkiver* i iCloud Drive, så længe de fylder mindre end 50 GB, og du ikke overskrider grænsen for iCloud-lagringsplads. Hvis du har brug for ekstra iCloud-lagringsplads, kan du opgradere til iCloud+. Med iCloud+ kan du også dele iCloud-lagringsplads med din familie, uden at du deler dine arkiver med dem. Læs mere om priserne i dit område.

*Undgå at lagre appmapper, biblioteker, .tmp-, .vmdk-, .vmware-, .vbox-, .vm- og .pvm-arkiver i iCloud Drive.

Få adgang til dine arkiver i iCloud Drive

Log på iCloud med det samme Apple-id på alle dine enheder. Derefter kan du få adgang til dine arkiver i iCloud Drive på flere måder.

På din Mac

Du kan få adgang til iCloud Drive i Finder på din Mac.

Når du føjer mapperne Skrivebord og Dokumenter til iCloud Drive, har du adgang til arkiverne i disse mapper alle de steder, hvor du bruger iCloud. Læs mere om, hvordan du føjer mapperne Skrivebord og Dokumenter til iCloud Drive.

På din iPhone, iPad eller iPod touch

Hvis du bruger en enhed med iOS 11 eller en nyere version, kan du få adgang til dine arkiver fra appen Arkiver.

På iCloud.com

Log ind på iCloud.com med dit Apple-id i en understøttet browser.

På din pc

På en pc med Windows 10 eller en nyere version og iCloud til Windows kan du gå til iCloud Drive i Windows Stifinder.

Arbejd med iCloud Drive-arkiver offline

Hvis du har brug for at arbejde offline, kan du hente iCloud Drive-arkiver lokalt, så du kan arbejde på dem, når du ikke har forbindelse til internettet.

På din Mac

  1. Klik på iCloud Drive i indholdsoversigten i et hvilket som helst Finder-vindue.

  2. Åbn arkivet, eller Ctrl-klik på arkivet, og vælg derefter Hent nu.

  3. Alle de ændringer, du foretager i arkivet, overføres automatisk til iCloud Drive, når du er online igen.

På din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen Arkiver.

  2. Gå til det arkiv, som du gerne vil opbevare på din enhed.

  3. Tryk på arkivet for at hente det, eller tryk og hold nede på arkivet, og vælg derefter Hent No alt supplied for Image.

  4. Alle de ændringer, du foretager i arkivet, overføres automatisk til iCloud Drive, når du er online igen.

På iCloud.com

  1. Log på iCloud.com.

  2. Åbn iCloud Drive.

  3. Find og vælg arkivet.

  4. Klik på Hent øverst på siden, eller dobbeltklik på arkivet. Dokumentet downloades til standardmappen for overførsler.

  5. Når du har foretaget dine ændringer i arkivet, kan du overføre den gemte kopi til iCloud Drive igen på en computer.

På din pc

Hvis du har slået iCloud Drive til ved hjælp af iCloud til Windows på en pc, kan du fastgøre et arkiv eller en mappe for at opbevare arkivet eller mappen på din enhed. Alle de ændringer, du foretager i arkivet, overføres automatisk til iCloud Drive, når du er online igen.

Gendan slettede arkiver

Hvis du har brug for at få adgang til et arkiv, som du har slettet inden for de seneste 30 dage, skal du følge disse trin for at få det tilbage.

På din Mac

  1. Klik på papirkurven i Dock.

  2. Vælg det arkiv, som du vil beholde.

  3. Træk det til skrivebordet eller en mappe.

Hvis du sletter arkiver fra papirkurven via funktionen Tøm papirkurv, kan arkiverne ikke gendannes.

På din iPhone, iPad eller iPod touch

Læs mere om, hvordan du gendanner slettede arkiver i appen Arkiver.

På iCloud.com

  1. Log på iCloud.com.

  2. Gå til iCloud Drive.

  3. Vælg Slettet for nylig i nederste højre hjørne.

  4. Gennemse listen med arkiver.

Du kan også gå til Indstillinger > Gendan arkiver. Efter 30 dage bliver arkiverne fjernet fra Slettet for nylig og Gendan arkiver.

På din pc

  1. Gå til Papirkurv.

  2. Træk arkivet eller mappen til dit skrivebord eller en anden placering.

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: