Sådan fungerer det
Vælg mellem i alt 50 GB, 200 GB eller 2 TB. Du kan også dele abonnementerne på 200 GB og 2 TB med din familie. Din lagringsplads opgraderes med det samme, og din månedlige betalingsdato er lig med købsdatoen for dit abonnement. Hvis du opgraderer fra ét betalt abonnement til et andet, annullerer vi dit eksisterende abonnement og opkræver dig for den forholdsmæssige pris* for dit nye og dyrere abonnement.
Du faktureres hver måned for din lagringsplan, medmindre du nedgraderer dit abonnement. Du får hver måned tilsendt en e-mail med en påmindelse om den kommende betaling.
Opgradering af din iCloud-lagringsplads fra en enhed
Uanset om du har en iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc, er det helt enkelt at opgradere din iCloud-lagringsplads. Vælg enheden nedenfor, og opgrader med blot nogle få, hurtige trin.
På din iPhone, iPad eller iPod touch
- Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Administrer lagringsplads eller iCloud-lagringsplads.
- Tryk på Køb mere plads eller Skift aftale om plads.
- Vælg et abonnement.
- Tryk på Køb, og følg vejledningen på skærmen.
På din Mac
- Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på Apple-id. Hvis du bruger macOS Mojave eller en tidligere version, behøver du ikke at klikke på Apple-id.
- Klik på iCloud.
- Klik på Administrer i nederste højre hjørne.
- Klik på Skift aftale om lagringsplads eller Køb mere lagringsplads, og vælg en aftale.
- Klik på Næste, og indtast adgangskoden til dit Apple-id.
På Windows-pc
- Åbn iCloud til Windows.
- Klik på Lagringsplads.
- Klik på Skift aftale om plads.
- Vælg et abonnement, og klik på Næste.
- Indtast adgangskoden for dit Apple-id, og klik på Køb.
Læs mere
- Når du køber mere iCloud-lagringsplads, afregnes betalingen via det Apple-id, du bruger til iCloud. Se eller rediger betalingsoplysningerne for dit Apple-id.
- Hvis du når op på eller overskrider lagringsgrænsen for iCloud, kan du bare købe mere lagringsplads eller gøre mere plads tilgængelig. Du får 1 GB gratis lagringsplads med kun webadgang til iCloud.
- Har du et årsabonnement på iCloud-lagringsplads? Det er ikke noget problem – du kan bare skifte til et månedsabonnement i stedet.
- Se, hvad iCloud sikkerhedskopierer.
- Hvis du har mere plads i iCloud, end du har brug for, kan du nedgradere din lagringsplads når som helst.
* Du opkræves omkostningen for det dyrere abonnement fratrukket den forholdsmæssige pris for det tidligere abonnement.