Sikkerhedsfunktioner i iPhone og Apple Watch

Læs om, hvordan du bruger din iPhone og dit Apple Watch til at få hjælp i nødsituationer.

Sådan foretager du et nødopkald

Sådan bruger du Registrering af ulykke på iPhone og Apple Watch

Registrering af ulykke på din iPhone og Apple Watch er designet til at registrere, hvis du involveres i et alvorligt uheld i en passagerbil. Og kan kontakte alarmcentralen for dig.

Hold to knapper nede på din iPhone

  1. Tryk på sideknappen og en af lydstyrkeknapperne samtidig, og hold dem nede, indtil mærket Nødopkald vises.
  2. Træk i mærket Nødopkald for at ringe til alarmcentralen.

Læs mere om Nødopkald på iPhone

Hold sideknappen nede på dit Apple Watch

  1. Tryk på sideknappen, og hold den nede, indtil mærket Nødopkald vises.
  2. Træk i mærket Nødopkald for at ringe til alarmcentralen. 

Læs mere om Nødopkald på Apple Watch

Brug en låst iPhone i en nødsituation

Hvis du bruger en anden persons iPhone, kan du foretage et nødopkald eller se ejerens Nødinfo uden at låse telefonen op. Mens du får vist den låste skærm, skal du skubbe op fra bunden af iPhone eller trykke på knappen Hjem. Tryk på Nødsituation, og foretag derefter opkaldet, eller tryk på Nødinfo.

Flere sikkerhedsfunktioner

Få automatisk hjælp med faldregistrering

Apple Watch Series 4 og nyere versioner kan hjælpe dig med at foretage et nødopkald, hvis du har været ude for et slemt fald. Og hvis du ikke kan bevæge dig, ringer dit Apple Watch automatisk til alarmcentralen og sender derefter en besked med din lokalitet til dine nødkontakter.

Læs mere om faldregistrering på Apple Watch

Indstil din Nødinfo til redningsmandskabet

Redningsfolk kan se dine vigtige medicinske oplysninger – f.eks. allergier, sundhedsoplysninger og nødkontakter – uden at låse din iPhone eller dit Apple Watch op. Sørg for, at dine oplysninger er præcise og opdaterede.

Læs mere om indstilling af din Nødinfo

Opkald fra iPad eller Mac

Med Wi-Fi-opkald får du forbindelse til alarmcentralen på andre enheder. Læs om, hvordan du kan indstille Wi-Fi-opkald på din iPad eller på din Mac.

Få advarsler om sikkerhed

Din iPhone og dit Apple Watch giver dig besked, når der er udsendt en advarsel om nødsituation, en advarsel fra offentlige myndigheder eller en advarsel om offentlig sikkerhed.