Vælg, hvad der skal vises på skærmen under en Apple Fitness+-træning eller -meditation
Skift målinger på skærmen
Under træningen kan du holde øje med status på skærmen for hver af dine cirkler – alt sammen vist i realtid på din enhed. Hvis du har Apple Watch Ultra på under træningen, kan du også registrere din puls og forbrændte kalorier.
Nogle træninger viser også forbrændingsmåleren, hvor du kan se dine målinger sammenlignet med andre, som har udført træningen før. Jo flere kalorier du forbrænder, jo højere bliver du placeret på forbrændingsmåleren. Din placering på forbrændingsmåleren gemmes i din træningsoversigt sammen med dine andre målinger.
Du kan vælge, hvilke målinger fra Apple Watch Ultra der skal vises på skærmen under en træning. Indstillinger for målinger synkroniseres i appen Fitness på alle dine Apple-enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id.
Bemærk: Fitness+-abonnenter, der bruger AirPlay til at se deres træninger, kan nu få personlige målinger i realtid fra deres Apple Watch Ultra på kompatible skærme.
Tryk på under en træning.
Gør et af følgende:
Slå alle målinger fra: Slå Show Metrics fra.
Dine målinger indsamles stadig, men vises ikke på skærmen.
Vælg, hvordan tiden skal vises: Vælg Off, Show Time Elapsed eller Show Time Remaining.
Hvis du slår tid fra, vises der stadig tidtagning til intervaller i din træning.
Slå forbrændingsmåleren fra: Slå Forbrændingsmåler fra.
Hvis du slår forbrændingsmåleren fra, bidrager du ikke længere til gruppens samlede forbrændingsmåler, og du kan ikke se din placering, når træningen slutter.
Slå Lydfokus til
Under en træning med Apple Fitness+ kan du vælge at fokusere på enten trænerens stemme eller på musik.
Bemærk: Lydfokus er tilgængelig på iOS 17.2 eller nyere versioner. Lydfokus er ikke tilgængelig til træninger med Tid til at gå og Tid til at løbe eller i lyd- og videomeditationer.
Tryk under en træning på , tryk på Lydfokus, og tryk på Træner eller Musik.
Slå Lydstikord til
Du kan aktivere lydstikord under din træning, som giver yderligere talte stikord til at beskrive, hvad træneren laver.
Tryk på under en træning.
Tryk på Lydstikord, og tryk derefter på Til.
Hvis du vil justere hastigheden, skal du trykke på Lydstikord igen og derefter trykke på den hastighed, du foretrækker.
Slå undertekster til
Alle Apple Fitness+-træninger og -meditationer understøtter almindelige undertekster og undertekster for døve og hørehæmmede (TH). Når du har vagt en træning, kan du se, om den inkluderer closed captions og undertekster for døve og hørehæmmede under længden, musikgenren og datoen for tilføjelse.
Tryk under en træning på , og vælg et sprog.