Åbn apps på Apple Watch Ultra
Fra hjemmeskærmen kan du åbne alle apps på dit Apple Watch Ultra. Appskifter giver dig hurtig adgang til de apps, du har senest har anvendt.
Vis apps i et gitter eller på en liste
Hjemmeskærmen kan vise apps i en net- eller listeoversigt. Når du indstiller dit Apple Watch for første gang, vælger du den oversigt, du ønsker. Gør følgende for at ændre det senere:
Fra urskiven skal du trykke på Digital Crown for at få vist hjemmeskærmen.
Drej på Digital Crown for at rulle til bunden af skærmen, og vælg Netoversigt eller Listeoversigt.
Du kan også åbne appen Indstillinger , trykke på Appoversigt og derefter vælge Netoversigt eller Listeoversigt.
Åbn apps fra hjemmeskærmen
Hvordan du åbner en app afhænger af, hvilken oversigt du har valgt.
Netoversigt: Tryk på appsymbolet. Drej på Digital Crown for at se flere apps.
Listeoversigt: Drej på Digital Crown, og tryk derefter på en app.
Tryk en gang på Digital Crown for at komme til hjemmeskærmen fra en app, og tryk derefter på den igen for at skifte til urskiven.
Brug knappen Handling på Apple Watch Ultra
Knappen Handling giver mulighed for en hurtig fysisk betjeningsmulighed til at starte en række funktioner. Tryk f.eks. på knappen Handling på venstre side af Apple Watch Ultra for at åbne apps og starte funktioner, der passer til en yndlingsaktivitet. Du kan også tildele en Siri-genvej til knappen Handling.
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch Ultra.
Tryk på knappen Handling, og trykke på Handling for at vælge en handling, f.eks. Træning, Find tilbage eller Dyk.
Tryk på , og vælg derefter evt. andre muligheder.
Hvis du f.eks. vælger Træning, skal du trykke på for at vende tilbage til listen med handlinger og derefter trykke på Første tryk for at vælge en bestemt træning, der skal starte, når du trykker på knappen Handling.
Nogle apps udfører flere handlinger, når du trykker på knappen Handling og sideknapperne samtidig. Hvis du f.eks. indstiller knappen Handling til at starte stopuret, skal du trykke på begge knapper for at sætte stopuret på pause.
Åbn en app fra Appskifter
Dobbeltklik på Digital Crown, og drej derefter Digital Crown for at rulle gennem de apps, du senest har anvendt.
Bemærk: Apps, der afvikler en session – f.eks. en session med navigation i Kort eller en træningssession – vises øverst på listen med apps.
Tryk på en app for at åbne den.
Fjern en app fra Appskifter
Dobbeltklik på Digital Crown, og drej på Digital Crown, indtil du ser den app, du vil fjerne. Skub til venstre på appen, og tryk derefter på X.