Del din aktivitet fra Apple Watch Ultra
Hold fast i din træningsplan ved at dele din aktivitet med familie og venner. Du kan også dele den med en træner eller en coach. Du kan modtage en notifikation, når dine venner når et mål, slutter en træning og opnår præstationspræmier.
Tilføj eller fjern en ven
Hvis du aldrig har delt en aktivitet før, skal du læse Del din aktivitet i Fitness i Brugerhåndbog til iPhone for at komme igang.
Åbn appen Aktivitet på Apple Watch Ultra.
Tryk på .
Tryk på Inviter en ven, drej på Digital Crown for at rulle gennem dine kontakter, og tryk derefter på et navn.
Se dine venners fremskridt
Åbn appen Aktivitet på Apple Watch Ultra.
Tryk på .
Drej på Digital Crown for at rulle gennem listen med venner.
Tryk på en vens navn for at se vennens statistik for dagen.
Konkurrer med dine venner
Lidt sund konkurrence kan holde motivationen kørende. Du kan udfordre en ven til en konkurrence, hvor du optjener point baseret på procentdelen af de Aktivitetscirkler, du afslutter. Du får et point for hver procentdel, du føjer til dine cirkler hver dag. Konkurrencen varer 7 dage, og du kan få op til 600 point om dagen og i alt maksimalt 4.200 point for en uge. Den, der har flest point til slut i konkurrence, vinder. I løbet af en konkurrence fortæller vi dig – sammen med resultaterne – om du er foran eller bagud i forhold til konkurrenterne.
Åbn appen Aktivitet på Apple Watch Ultra.
Tryk på , og tryk derefter på en vens navn.
Rul ned, og tryk på Konkurrer.
Tryk på Inviter [navn på din ven], og vent derefter på, at din ven accepterer.
Eller når du modtager en notifikation om Aktivitetsdeling – din ven har f.eks. lige lukket en cirkel eller fordoblet sit bevægelsesmål – kan du rulle ned og trykke på Konkurrer.
Du kan også åbne appen Fitness på iPhone, trykke på Deling, trykke på en ven, trykke på Konkurrer og derefter trykke på Inviter [din vens navn].
Rediger dine indstillinger for venner
Du kan nemt justere indstillingerne for venner. Åbn appen Aktivitet på dit Apple Watch Ultra, tryk på , tryk på en ven, rul ned, og gør derefter et af følgende:
Gør notifikationer om vennen lydløse: Tryk på Gør notifikationer lydløse.
Skjul din aktivitet for vennen: Tryk på Skjul min aktivitet.
Fjern en ven: Tryk på Fjern ven.
Der findes flere oplysninger i Apple-supportartiklen Deling af din aktivitet med din iPhone og dit Apple Watch.