Brug Afspiller nu på Apple Watch Ultra
Med Afspiller nu kan du styre afspilningen af lyd på Apple Watch Ultra, iPhone og andre enheder.
Åbn Afspiller nu
Du kan åbne Afspiller nu på følgende måder:
Åbn appen Afspiller nu på dit Apple Watch Ultra.
Tryk på komplikationen Afspiller nu, hvis du har føjet den til urskiven.
Afspiller nu starter automatisk, når du er i nærheden af en HomePod, der afspiller lyd, så du kan styre afspilningen på den.
Kontroller musik, podcasts eller lydbøger på iPhone
Åbn appen Musik, Podcasts eller Bøger på iPhone, og begynd at afspille en sang, podcast eller lydbog.
Åbn Afspiller nu på dit Apple Watch Ultra, og brug urets betjeningsknapper til at afspille, sætte på pause med mere.
Drej på Digital Crown for at justere lydstyrken.
Brug Afspiller nu med en anden enhed
Åbn appen Afspiller nu på dit Apple Watch Ultra.
Hvis du har mere end en enhed, der kan afspille lyd – f.eks. Apple Watch Ultra, iPhone og HomePod – vises symbolet for enheden i øverste højre hjørne.
Tryk på for at se en liste over enheder, tryk på en enhed for at betjene den, og vælg derefter den lyd, der skal afspilles.
Afspil lyd på iPhone
Åbn appen Afspiller nu på dit Apple Watch Ultra.
Tryk på for at se en liste over enheder, rul til iPhone, og tryk derefter på den.
Åbn en lydapp, f.eks. Lydbøger, Musik eller Podcasts, og vælg derefter lyd, der skal afspilles.
Lyden afspilles gennem din højttaleren på din iPhone eller en anden lydenhed, der er parret med den.
Skift til eller tilføj en anden AirPlay-enhed
Mens du styrer lyd på en AirPlay-enhed, f.eks. HomePod, kan du skifte til eller tilføje andre AirPlay-enheder. Hvis du lytter til HomePod mini i din stue, kan du tilføje HomePod-højtalere i køkkenet eller soveværelset.
Åbn appen Afspiller nu på dit Apple Watch Ultra.
På skærmen Afspiller nu skal du trykke på .
Tryk på AirPlay, og tilføj enheder ved at trykke på dem.
Tryk på en enhed for at stoppe afspilningen på den.
Se forslag til musik og podcasts, når du er i nærheden af din HomePod
Når du i watchOS 10.2 er i nærheden af en HomePod, og der ikke afspilles noget på den eller dit Apple Watch Ultra, vises forslag fra Musik og Podcast i en widget øverst i den smarte stak. Du får vist forslagene ved at dreje på Digital Crown for at rulle opad. Tryk på et forslag for at afspille det på HomePod.
Bemærk: Forslag til musik og podcasts er tilgængelige på Apple Watch- og HomePod-modeller med ultrabredbånd.