Juster dine træninger på Apple Watch Ultra
Du kan foretage ændringer, før du starter en træning på dit Apple Watch Ultra, så de understøtter dine træningsmål. Du kan ændre målet for tid, kalorier og distance, indstille et tempo for udendørs træninger, tilføje opvarmnings- og nedkølingstid og tilføje arbejds- og restitutionsintervaller m.m.
Rediger træningsmål på dit Apple Watch Ultra
Du kan redigere eksisterende træninger og oprette præcis den træning, du vil.
Åbn appen Træning på Apple Watch Ultra.
Drej Digital Crown hen til den træning, du vil lave.
Tryk på , og tryk derefter på Opret træning.
Tryk på et mål som Kalorier, Distance eller Tid, vælg en værdi, og tryk derefter på OK.
Tryk på det redigerede mål for at starte træningen.
Du kan også trykke på for at gemme den redigerede træning og så trykke på træningen, når du er klar til at gå i gang.
Du kan fjerne redigerede mål fra en træning ved at rulle til træningen, trykke på , trykke på ud for det redigerede mål, rulle ned, trykke på Slet træning og derefter trykke på Slet.
Tilføj opvarmnings-, arbejds-, restitutions- og nedkølingsintervaller
Du kan finjustere dine træninger, så de har en opvarmningsperiode, gentagne arbejds- og restitutionsintervaller og tid til at køle ned.
Åbn appen Træning på Apple Watch Ultra.
Drej Digital Crown hen til den træning, du vil lave.
Tryk på , rul til bunden, og tryk derefter på Opret træning.
Tryk på Speciel, hvor du kan gøre følgende:
Tilføj en opvarmningsperiode: Tryk på Opvarmning, og tryk derefter på Tid, Distance eller Åbn. Du kan også føje en pulsadvarsel til opvarmningsperioden.
Tilføj arbejds- og restitutionsintervaller Tryk på Tilføj, tryk på Arbejde eller Restituering, og vælg derefter Tid, Distance eller Åbn.
Du kan tilføje flere arbejds- og restitutionsintervaller.
Tilføj en nedkølingsperiode: Tryk på Nedkøling, og tryk derefter på Tid, Distance eller Åbn. Når du vælger Åbn, kan du også tilføje en pulsadvarsel.
Giv træningen et navn: Tryk på Uden navn under Speciel titel, og skriv derefter et navn.
Bemærk: Hvis du udfører en stationær træning – f.eks. elliptisk eller pilates – kan der ikke vælges Distance.
Tryk på Opret træning.
Bemærk: Knappen Opret træning er kun aktiv, hvis du har tilføjet et arbejds- eller restitutionsinterval.
Du kan fjerne opvarmnings- og nedkølingsperioder ved at trykke på ud for træningen, trykke på i feltet Speciel, trykke på Opvarmning eller Nedkøling og derefter trykke på Spring over. Du kan fjerne et arbejds- eller restitutionsinterval ved at trykke på det og derefter trykke på Slet interval.
Specielle træninger er tilgængelige i alle træningstyper undtagen Multisport, Bassinsvømning og Svømning i åbent vand.
Føj advarsler til en træning
Du kan modtage forskellige advarsler under en træning. Under udendørs løb kan du f.eks. få en advarsel, når din puls ligger mellem 133 og 141 slag i minuttet.
Du indstiller advarsler på følgende måde.
Åbn appen Træning på Apple Watch Ultra.
Drej Digital Crown hen til den træning, du vil lave.
Tryk på , rul ned, og tryk derefter på Indstillinger.
Tryk på en advarsel, du vil modtage, og konfigurer derefter advarslen.
De advarsler, du tilføjer, bruges, hver gang du udfører den pågældende træning.