Føj en markeringseffekt til tekst i Pages på Mac
Du kan tilføje farve bag valgt tekst, både enkelte tegn, ord eller hele afsnit, for at skabe en markeringseffekt.
Bemærk: Du kan også markere tekst i forbindelse med korrekturlæsning ved at bruge værktøjer på værktøjslinjen til korrektur og kommandoer på Indsætmenuen. Markeringerne vises ikke på udskrevne dokumenter. Du kan læse mere om denne type markering under Tilføj og administrer kommentarer.
Føj en baggrundsfarve til tekst
Vælg den tekst, du vil markere.
Hvis teksten findes i et tekstfelt eller en figur, påvirkes al teksten i tekstfeltet eller figuren, når du klikker på afkrydsningsfeltet.
Klik på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten Format .
Hvis teksten findes i et tekstfelt, en tabel eller en figur, skal du først klikke på fanen Tekst øverst i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Format.
Klik på under Skrift.
Klik enten i farvefeltet til venstre eller farvehjulet til højre ud for Tekstbaggrund, og vælg derefter en farve.
Farvefeltet viser farver, som passer til den skabelon, du bruger. Farvehjulet åbner farvevinduet, hvor du kan vælge en farve.
Klik et tilfældigt sted i dokumentet for at lukke betjeningsmulighederne og anvende farven.
Tip: Hvis du ofte tilføjer farve bag tekst, kan du oprette et tegnformat, der bruger en bestemt baggrundsfarve til tekst. Derefter kan du vælge det format på lokalmenuen Tegnformater for at fremhæve den valgte tekst med den farve. Du kan også oprette en tastaturgenvej, der anvender tegnformatet.
Fjern en baggrundsfarve fra tekst
Hvis den farve, du vil fjerne, er placeret bag valgte ord eller linjer og ikke strækker sig fra margen til margen, kan du bruge denne metode til at fjerne den.
Vælg noget tekst, eller klik på teksten.
Hvis en kommentar åbnes, skal du klikke på Slet i kommentaren. Markeringen blev tilføjet vha. værktøjslinjen til korrektur. Fortsæt med næste trin, hvis der ikke vises en kommentar.
Klik på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten Format .
Hvis teksten findes i et tekstfelt, en tabel eller en figur, skal du først klikke på fanen Tekst øverst i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Format.
Klik på under Skrift.
Klik i farvefeltet til venstre for Tekstbaggrund, og klik derefter på farveprøven med en skrå streg nederst til højre.
Føj en baggrundsfarve til et afsnit
Brug denne metode, når du vil have, at farven skal gå fra margen til margen som en farveblok.
Klik på afsnittet, eller vælg flere afsnit, hvor baggrundsfarven skal vises.
Tip: Hvis du ikke ønsker, at efterfølgende afsnit bruger baggrundsfarven, skal du tilføje farven, efter du har trykket på Retur for at starte et nyt afsnit, eller når du er færdig med at skrive.
Klik på knappen Layout nær toppen af indholdsoversigten Format .
Foretag en af følgende handlinger i sektionen Afsnitsbaggrund:
Vælg en farve, der passer til skabelonen: Klik i farvefeltet til venstre, og vælg en farve.
Vælg en hvilken som helst farve: Klik i farvehjulet, og vælg derefter en farve i farvevinduet.
Fjern en baggrundsfarve bag afsnit
Hvis den farve, du vil fjerne, går fra margen til margen, kan du bruge denne metode til at fjerne den.
Vælg de afsnit, hvor du vil fjerne baggrundsfarven.
Klik på knappen Layout nær toppen af indholdsoversigten Format .
Klik i farvefeltet til venstre under Afsnitsbaggrund, og klik derefter på farveprøven med en skrå streg nederst til højre.
Hvis der vises vælgehåndtag omkring teksten, når du klikker på den, og farven ikke fjernes, er teksten i et tekstfelt. Farven kan være farveudfyldning til tekstfeltet. Se Fjern fyld.