Hvis du ikke kan fjerne noget fra et dokument i Pages på Mac
Blå prikker mellem ord
Blå prikker mellem ord og andre blå symboler er formateringsmærker (de vises ikke på udskrifter).
Vælg Oversigt > Skjul usynlige tegn (på Oversigtmenuen øverst på skærmen, ikke på Oversigtmenuen på værktøjslinjen).
Du kan få flere oplysninger om usynlige tegn i Vis formateringssymboler og layout.
En grå ramme omkring dokument-, sidehoved- og sidefodfelterne
Det er layoutmærker, der viser brødtekstens omkreds og placeringen af sidehoveder og sidefødder.
Vælg Oversigt > Skjul layout (på Oversigtmenuen øverst på skærmen, ikke med knappen Oversigt på værktøjslinjen).
Du kan få flere oplysninger om layoutoversigten i Vis formateringssymboler og layout.
En markering af tekst
Der føjes en markering til tekst, når teksten har en kommentar.
Klik på den markerede tekst, og klik derefter på Slet i kommentaren.
Hvis markeringen stadig vises på teksten, kan du læse, hvordan du fjerner markeringseffekten, i Fjern en baggrundsfarve fra tekst.
Understregningen til en webstedsadresse eller en e-mailadresse
Klik på den linkede tekst (i en tabelcelle skal du først klikke på cellen og derefter klikke på linket).
Klik på Rediger i redigeringsværktøjet til links.
Klik på Fjern.
Du kan få flere oplysninger i Link til en webside, e-mail eller side.
Sidehoveder og sidefødder på en side (ikke i en tabel)
Gør et af følgende:
Fjern alle sidehoveder og sidefødder fra dokumentet: Klik på på værktøjslinjen, klik på fanen Dokument, og fravælg derefter afkrydsningsfeltet Sidehoved eller Sidefod.
Fjern sidehoveder og sidefødder fra en enkelt sektion i dokumentet: Klik på på værktøjslinjen, klik på fanen Sektion, og fravælg derefter afkrydsningsfeltet Sidehoved eller Sidefod (kun tekstbehandlingsdokumenter).
Du kan få flere oplysninger under Tilføj og fjern sidehoveder og sidefødder.
En figur, en streg eller et billede
Klik i objektet, og tryk på Slet på tastaturet.
Prøv følgende, hvis objektet stadig findes på siden:
Hvis der vises et lille x i objektets hjørner eller ender, når du klikker på det, er objektet låst. Vælg Arranger > Lås op (på menuen Arranger øverst på skærmen), og tryk derefter på Slet på tastaturet.
Hvis du slet ikke kan vælge objektet, kan det være et objekt til sektionslayout, som er anbragt på sidens baggrund. Du kan gøre det muligt at vælge det ved at vælge Arranger > Sektionslayout > Layoutobjekter må vælges (på menuen Arranger øverst på skærmen). Klik i objektet, og tryk på Slet på tastaturet.
Bemærk: Hvis du fjerner et sektionslayout, fjernes det fra alle siderne i sektionen. Hvis du igen vil gøre det umuligt at vælge de øvrige objekter til sektionslayout, skal du vælge Arranger > Sektionslayout > Layoutobjekter må vælges (så hakket fjernes fra kommandoen).
En baggrundsfarve på en side
Baggrundsfarven på en færdig skabelon er et objekt til sektionslayout, der vises på alle dokumentets eller sektionens sider.
Følg vejledningen ovenfor (om at slette en figur, en streg eller et billede) for at gøre det muligt at vælge objektet til sektionslayout og derefter låse det op.
Når objektet er låst op, kan du enten slette dets farve (det er faktisk en figur med en fyldfarve) eller vælge en ny fyldfarve.
Hvis du modtog dokumentet fra en anden, har denne person måske anvendt en baggrundsfarve ved hjælp af betjeningsmulighederne i indholdsoversigten Format. I Skift baggrund på side kan du læse, hvordan du ændrer eller fjerner en baggrundsfarve, der er anvendt på denne måde.
En tom side
Du tilføjer og sletter sider på forskellige måder i tekstbehandlingsdokumenter og sidelayoutdokumenter. Du kan læse, hvordan du sletter sider i begge disse typer dokumenter, i Slet sider eller sektioner i Pages på Mac.
Hvis den tomme side findes i starten af et tekstbehandlingsdokument, har du måske anbragt indsætningsmærket i starten af dokumentet og derefter tilføjet et sideskift, eller der forekommer andre formateringstegn.
Klik i starten af den næste side (for at anbringe indsætningsmærket før den første tekst eller grafik).
Tryk på Slettetasten på tastaturet, indtil siden forsvinder.