Tilføj et billede i Pages på Mac
Du kan føje fotos, grafik og SVG-billeder til enhver side og erstatte medieeksempler med dine egne billeder. Du kan tilføje billeder fra et fotobibliotek, trække dem fra et websted eller fra Finder eller tage et foto med en iPhone eller iPad i nærheden.
Tilføj eller erstat et billede
Gør et af følgende:
Træk et billede fra din computer eller en webside til et medieeksempel eller et andet sted på siden.
Klik på i nederste højre hjørne af et medieeksempel, og vælg derefter et billede fra et fotobibliotek.
Klik på på værktøjslinjen, vælg Fotos eller Videoer, naviger til det billede, du vil bruge, og træk det til siden eller til et medieeksempel.
Klik for at vælge det billede, du vil erstatte, og klik derefter på fanen Billede i indholdsoversigten Format . Klik på Erstat, og vælg et billede. Det nye billede overtager originalens dimensioner.
Hvis du ikke kan erstatte et billede på en side, er billedet måske låst eller grupperet, eller det kan være et objekt til sektionslayout.
Opret et medieeksempel
Du kan føje et medieeksempel (som du kan føje et billede, en video eller et lydarkiv til) til et dokument. Når du bruger et medieeksempel, kan du nemt erstatte medier, uden at det har indflydelse på andre elementer på siden.
Føj et billede til dit dokument, og formater det derefter, så det ser ud, som du ønsker.
Du kan tilføje en maske, tilføje en ramme, rotere billedet, ændre billedets størrelse m.m.
Klik på billedet for at vælge det, og vælg derefter Format > Avanceret > Definer som medieeksempel (på Formatmenuen øverst på skærmen).
Tag et foto, eller scan et med en iPhone eller iPad, og føj det til et dokument
Hvis du har en iPhone eller iPad i nærheden, kan du bruge den til at tage et foto eller scanne og indsætte billedet direkte i dit dokument på din Mac.
Bemærk: Se Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet for at kontrollere, at din Mac, iPhone eller iPad understøtter funktionen.
Klik på på værktøjslinjen på den side, hvor du vil tilføje fotoet eller scanningen, og vælg derefter Tag foto eller Scan dokumenter under enhedens navn.
Gør et af følgende på din iPhone eller iPad:
Tag et foto: Tryk på , og tryk derefter på Brug foto (tryk på Tag igen for at tage fotoet igen).
Scan et dokument automatisk: Placer dokumentet foran kameraet for automatisk at tage et billede af siden, beskære billedet og korrigere perspektivet. Tryk på Gem for at indsætte scanningen i dit dokument.
Scan en side manuelt: Tryk på , og træk derefter rammen for at justere det område, du vil scanne. Tryk på Behold scanning, og tryk derefter på Gem.
Træk billedet for at flytte det, eller træk et vælgehåndtag for at ændre dets størrelse i dit dokument.
Bemærk: Hvis du scanner mere end et emne, er det kun det første, der bliver vist i dit dokument.
Hvis du ikke kan erstatte et billede eller et andet objekt
Hvis du ikke kan erstatte et objekt på en skabelon, er objektet måske låst eller grupperet, eller det kan være et objekt til sektionslayout. Du kan gøre redigering mulig på en af følgende måder:
Vælg objektet, klik på fanen Arranger i indholdsoversigten Format , og klik derefter på Lås op.
Vælg objektet, og vælg derefter Arranger > Sektionslayout > Layoutobjekter må vælges (på menuen Arranger øverst på skærmen).
Tilføj en billedbeskrivelse
Du kan føje en beskrivelse til billeder i dit dokument. Billedbeskrivelser læses af hjælpemiddelteknologi (f.eks. VoiceOver), når nogen bruger teknologien sammen med dit dokument. Billedbeskrivelser er ikke synlige i dokumentet.
Klik på billedet for at vælge det, og klik derefter på fanen Billede i indholdsoversigten Format .
Tryk på tekstfeltet Beskrivelse, og skriv derefter din tekst.
Hvis du eksporterer dokumentet som et PDF-dokument, kan billedbeskrivelser stadig læses af hjælpemiddelteknologi. Se Eksporter til Word-, PDF- eller et andet arkivformat i Pages på Mac.
Du kan læse, hvordan du føjer beskrivelser til billederne i et billedgalleri, under Tilføj et billedgalleri. Du kan læse, hvordan du føjer en billedtekst til dit billede, under Opret en billedtekst til et billede eller et andet objekt.
Du kan arbejde med flere billeder på samme tid ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på objekterne.
Tip: Du kan også skille SVG-billeders figurer ad og derefter redigere dem enkeltvis. Du kan få flere oplysninger under Kombiner eller adskil figurer.