Tilføj video og lyd i Pages på Mac
Du kan føje video og lyd til et dokument eller erstatte et medieeksempel med en video.
Bemærk: Video- og lydarkiver skal være i et format, som QuickTime understøtter på Mac. Hvis du ikke kan tilføje eller afspille et video- eller lydarkiv, kan du prøve at bruge iMovie, QuickTime Player eller Compressor til at konvertere arkivet til et QuickTime-arkiv (med arkivendelsen .mov) til video eller et MPEG-4-arkiv (med arkivendelsen .m4a) til lyd.
Du kan også optage lyd og føje den til dokumentet.
Tilføj video eller lyd
Gør et af følgende:
Træk et mediearkiv fra computeren til et medieeksempel eller et andet sted på siden.
Hvis du vil tilføje en video, skal du klikke på på værktøjslinjen, vælge Fotos eller Videoer og derefter trække et videoarkiv til et medieeksempel eller et andet sted på siden.
Klik på på værktøjslinjen, vælg Musik, og træk derefter et lydarkiv til et medieeksempel eller et andet sted på siden for at tilføje lyd.
Klik på knappen Afspil på mediet for at afspille det i dokumentet.
Tilføj en video fra internettet
Du kan tilføje links fra YouTube og Vimeo, så videoer afspilles direkte i dit dokument.
Vigtigt: Denne funktion er muligvis ikke tilgængelig i alle områder.
Klik på på værktøjslinjen, og vælg derefter på Webvideo.
Skriv eller indsæt et link til videoen, og klik derefter på Indsæt.
Klik på knappen Afspil for at afspille webvideoen i dit dokument.
Bemærk: Du skal have internetforbindelse for at kunne afspille en video fra internettet.
Når du indsætter understøttede videolinks i dit dokument, indsættes de som standard som webvideoer. Hvis du vil ændre denne indstilling, skal du vælge Pages > Indstillinger (på Pages-menuen øverst på skærmen) og derefter fravælge afkrydsningsfeltet ud for “Indsæt YouTube- og Vimeo-links som webvideoer”.
Erstat video eller lyd
Klik for at vælge videoen eller lyden på siden.
Klik på fanen Film, Lyd eller Webvideo i indholdsoversigten Format .
Klik på Erstat.
Vælg et video- eller lydarkiv, og klik derefter på Åbn.
Hvis du vil udskifte en webvideo, skal du indsætte et link til en ny video og derefter vælge Erstat.
Tilføj en videobeskrivelse
Du kan føje en beskrivelse til videoer i dit dokument, som du har tilføjet fra din enhed, iCloud eller en anden tjeneste. Videobeskrivelser læses af hjælpemiddelteknologi (f.eks. VoiceOver), når nogen bruger teknologien sammen med dit dokument. Videobeskrivelser er ikke synlige i dokumentet.
Klik på videoen for at vælge den, og klik derefter på fanen Film i indholdsoversigten Format .
Tryk på tekstfeltet Beskrivelse, og skriv derefter din tekst.
Hvis du eksporterer dit dokument som et PDF-dokument, kan videobeskrivelser stadig læses af hjælpemiddelteknologi. Se Eksporter til Word-, PDF- eller et andet arkivformat i Pages på Mac.
Du kan læse, hvordan du føjer beskrivelser til et billede eller en tegning, under Tilføj en billedbeskrivelse eller Tilføj en tegningsbeskrivelse.
Tilføj en lydbeskrivelse
Du kan føje en beskrivelse til enhver lyd i dit dokument. Lydbeskrivelser læses af hjælpemiddelteknologi, når nogen bruger teknologien sammen med dit dokument. Lydbeskrivelser er ikke synlige i dokumentet.
Klik på lyden for at vælge den, og klik derefter på fanen Lyd i indholdsoversigten Format .
Tryk på tekstfeltet Beskrivelse, og skriv derefter din tekst.
Hvis du eksporterer dokumentet som et PDF-dokument, kan lydbeskrivelser stadig læses af hjælpemiddelteknologi. Se Eksporter til Word-, PDF- eller et andet arkivformat i Pages på Mac.
Du kan læse, hvordan du føjer beskrivelser til et billede, en tegning eller en video, under Tilføj en billedbeskrivelse, Tilføj en tegningsbeskrivelse eller Tilføj en videobeskrivelse.
Du kan indstille, at Pages skal optimere formatet på og kvaliteten af film og billeder, du føjer til dokumenter.
Du kan læse, hvordan du indstiller en video- eller lydsløjfe, justerer lydstyrken ved afspilning eller foretager andre ændringer af dine medier, under Rediger video og lyd.