Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Hvad er Power Nap på Mac?
Power Nap, som findes på Mac-computere med flash-hukommelse, giver nogle Mac-computere mulighed for at være opdateret, selvom de er på vågeblus. Når Mac går på vågeblus, aktiveres Power Nap regelmæssigt for at opdatere oplysninger. Hvilke oplysninger der opdateres afhænger af, om din Mac får strøm fra batteriet (en bærbar Mac) eller er sluttet til en strømforsyning (en bærbar eller stationær Mac).
Når Mac er på vågeblus og får strøm fra batteriet, gør Power Nap følgende:
Søger efter nye beskeder i Mail
Opdaterer begivenheder i Kalender
Opdaterer andre iCloud-begivenheder
Når Mac er sluttet til en strømforsyning, kan Power Nap også udføre aktiviteter såsom at hente softwareopdateringer og gennemføre Time Machine-sikkerhedskopieringer.