Skift indstillinger i vinduet Skærm på Mac
På din Mac kan du bruge Skærm i Systemindstillinger til at justere opløsning og lysstyrke og til at vælge skærmindstillinger.
Bemærk: Nogle indstillinger, som beskrives her, findes ikke til alle skærme, og visse indstillinger vises kun, når der er sluttet en skærm til din Mac.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Skærm . Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skærm , og klik derefter på Skærmindstillinger, mens en skærm er sluttet til din Mac.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Brug som | Indstil din skærm til at dublere eller udvide skrivebordet eller til at fungere som din primære skærm. Muligheden vises kun, hvis du har sluttet en ekstern skærm til din Mac. Se Brug en eller flere eksterne skærme med din Mac. | ||||||||||
Opløsning | Vælg den mængde detaljer, som skærmen viser. Vælg “Standard til skærm” for automatisk at bruge den bedste opløsning til skærmen, eller brug Skaleret for at indstille en opløsning manuelt. Se Skift opløsning på skærmen på din Mac. | ||||||||||
Lysstyrke | Bestem, hvor lys eller mørk skærmen skal være. Flyt mærket til højre for at gøre skærmen lysere eller til venstre for at gøre den mørkere. Der er instruktioner i Rediger skærmens lysstyrke på din Mac. | ||||||||||
Juster lysstyrke automatisk eller Kompensation for omgivende lys (afhænger af din skærm) | Juster automatisk skærmens lysstyrke efter lysforholdene. Muligheden vises kun, hvis din Mac har en føler til omgivende lys | ||||||||||
True Tone | Juster automatisk farverne på skærmen efter lysforholdene. | ||||||||||
Farveprofil | Vælg den farveprofil, din skærm bruger. I ColorSync-hjælpefunktion (i mappen Apps > Hjælpeapps) findes detaljerede oplysninger om alle de farveprofiler, der er installeret på din Mac, og som bruges af tilsluttede kameraer, printere og skærme. Se Hjælp til ColorSync-hjælpefunktion. Du kan også oprette din egen specielle farveprofil ved at kalibrere din skærm. | ||||||||||
Roter eller Rotation (afhængigt af din skærm) | Roter det billede, der vises på skærmen, med den valgte mængde. Se Roter skærmbilledet på din Mac-skærm. Knappen vises kun, hvis der er sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Opdateringsfrekvens | Indstil, hvor ofte skærmen skal opdateres. Hvis hastigheden er for lav, kan det se ud, som om skærmen flimrer. Hvis hastigheden er for høj, kan skærmen blive sort, fordi den ikke understøtter den pågældende hastighed. Du kan se den bedste hastighed i den dokumentation, der fulgte med skærmen. Hvis du har en understøttet skærm, kan du indstille den, så den automatisk justerer sin opdateringsfrekvens vha. Adaptiv synkronisering. Muligheden vises kun, hvis en ekstern skærm, der understøtter ændring af opdateringsfrekvensen, er sluttet til din Mac. | ||||||||||
Vis indholdsoversigt | Åbn indholdsoversigten på din iPad, og vælg en placering på lokalmenuen. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Vis Touch Bar | Åbn Touch Bar på din iPad, og vælg en placering på lokalmenuen. Når du bruger en app, der understøtter Touch Bar på din iPad, vises Touch Bar på den placering, du anførte. De tilgængelige knapper i Touch Bar varierer afhængigt af den aktuelle app og opgaven. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Slå tryk to gange til på Apple Pencil | Vælg afkrydsningsfeltet, hvis du vil kunne skifte tegneværktøj i visse apps (hvis din Apple Pencil understøtter det) ved at trykke to gange på den nederste del af Apple Pencil. Se Apple-supportartiklen Forbind din Apple Pencil med din iPad. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Overscan | Hvis du bruger et fjernsyn som skærm, og du ikke kan se menulinjen, skal du vælge denne mulighed. | ||||||||||
Night Shift | Flyt skærmen mod den varmere ende af farvespektret. Varmere skærmfarver er mere behagelige for dine øjne, når du bruger din Mac om natten eller under dårlige lysforhold. Se Brug Night Shift. | ||||||||||
Find skærme | Søg efter alle de skærme, der er sluttet til din Mac. Tryk på og hold Alternativtasten nede for at få vist denne knap i stedet for knappen Night Shift, og klik derefter på Find skærme, hvis din Mac ikke genkender en skærm, du lige har tilsluttet. | ||||||||||
Universel betjening | Vælg indstillinger til Universal betjening til din skærm. Se Brug et tastatur og en mus eller et pegefelt på tværs af enheder vha. Universel betjening på Mac. |
Tip: Du kan også bruge Kontrolcenter til at justere lysstyrken, administrere skærmdublering og få adgang til vinduet Skærm. Klik på Kontrolcenter på menulinjen, og klik derefter på Skærm eller Skærmdublering.