Skift indstillinger i vinduet Skærm på Mac
På din Mac kan du bruge vinduet Skærm i Systemindstillinger til skærm til at justere opløsning og lysstyrke og til at vælge skærmindstillinger.
Bemærk: Nogle indstillinger, som beskrives her, findes ikke til alle skærme, og visse indstillinger vises kun, når der er sluttet en skærm til din Mac.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Skærm og derefter klikke på Skærm.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Opløsning | Den mængde detaljer, som skærmen viser. Vælg “Standard til skærm” for automatisk at bruge den bedste opløsning til skærmen, eller brug Skaleret for at indstille en opløsning manuelt. Der er instruktioner i Skift opløsning på skærmen på din Mac. | ||||||||||
Lysstyrke | Bestemmer, hvor lys eller mørk skærmen er. Flyt mærket til højre for at gøre skærmen lysere eller til venstre for at gøre den mørkere. Der er instruktioner i Rediger skærmens lysstyrke på din Mac. | ||||||||||
Juster lysstyrke automatisk eller Kompensation for omgivende lys (afhænger af din skærm) | Hvis din Mac er udstyret med en føler til omgivende lys, kan skærmen automatisk justere lysstyrken på basis af de aktuelle lysforhold. | ||||||||||
True Tone | Justerer automatisk farverne på skærmen efter lysforholdene. | ||||||||||
Roter eller Rotation (afhængigt af din skærm) | Roterer det billede, der vises på skærmen, med den valgte mængde. Der er instruktioner i Roter skærmbilledet på din Mac-skærm. | ||||||||||
Opdateringsfrekvens | Indstiller, hvor ofte skærmen opdateres. Hvis hastigheden er for lav, kan det se ud, som om skærmen flimrer. Hvis hastigheden er for høj, kan skærmen blive sort, fordi den ikke understøtter den pågældende hastighed. Du kan se den bedste hastighed i den dokumentation, der fulgte med skærmen. Muligheden vises kun, hvis en ekstern skærm, der understøtter ændring af opdateringsfrekvensen, er sluttet til din Mac. | ||||||||||
Vis skærm på menulinje | Viser et symbol på menulinjen, så du kan skifte mellem de opløsninger, du oftest bruger. Muligheden vises kun, hvis der er sluttet flere skærme til din Mac. | ||||||||||
Overscan | Hvis du bruger et fjernsyn som skærm, og du ikke kan se menulinjen, skal du vælge denne mulighed. | ||||||||||
AirPlay-skærm | Brug AirPlay til trådløst at vise billedet på din Mac på en anden skærm. Du kan f.eks. bruge AirPlay til at sende video fra din Mac til et fjernsyn eller en iPad. | ||||||||||
Vis indstillinger til skærmdublering på menulinjen, når de er tilgængelige | Vis enheder, der er tilgængelige for AirPlay-skærmdublering, på menulinjen. | ||||||||||
Saml vinduer | Flytter alle åbne vinduer med skærmindstillinger til skærmen, hvor denne knap er. Knappen vises kun, hvis der er sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Find skærme | Søger efter alle de skærme, der er sluttet til Mac. Tryk på og hold Alternativtasten nede for at få vist denne knap i stedet for knappen Saml vinduer, og klik derefter på Find skærme, hvis din Mac ikke genkender en skærm, du lige har tilsluttet. |
Tip: Du kan også bruge Kontrolcenter til at justere lysstyrken, administrere skærmdublering og få adgang til vinduet Skærm. Klik på Kontrolcenter på menulinjen, og klik derefter på Skærm eller Skærmdublering.