Brug et SD- eller SDXC-kort med Mac
Hvis din Mac-computer har en kortplads af typen SD (Secure Digital) eller SDXC (SD eXtended Capacity), kan du bruge kort til at importere billeder fra et digitalt kamera eller til at lagre andre oplysninger.
Hvis kortet er formateret af et digitalt kamera, udføres samme handling, når du indsætter kortet i din Mac, som når du slutter kameraet til Mac.
Indsæt et SD-kort: Sæt kortet ind i kortpladsen med metalkontakterne pegende nedad og ind imod computeren.
Skub et SD-kort ud: Vælg kortet i indholdsoversigten i et Findervindue, og vælg derefter Arkiv > Skub ud. Når kortets symbol forsvinder fra indholdsoversigten, kan du fjerne kortet fra kortpladsen.
Hvis der vises en meddelelse om, at kortet ikke kan ændres: Kontakten på siden af kortet kan være låst. Fjern kortet, lås det op, og indsæt derefter kortet igen.
Se Apple-supportartiklen Om SD- og SDXC-kortpladsen.