Skift det sprog, som Mac bruger
Selvom din Mac er indstillet til at vise sproget i det land, hvor den blev købt, kan du vælge at bruge et andet sprog. Hvis du f.eks. har købt din Mac i USA, men især arbejder i Frankrig, kan du indstille din Mac til at bruge fransk.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Sprog & område.
Gør et af følgende:
Tilføj et Sprog: Klik på knappen Tilføj , vælg et eller flere sprog på listen, og klik derefter på Tilføj.
Listen er delt af en skillelinje. Sprog over linjen er systemsprog, der understøttes fuldt ud af macOS, og som vises på menuer, i beskeder, på websteder m.m. Sprog under linjen understøttes ikke fuldt ud af macOS, men kan være understøttet af de programmer, du bruger, og vises på deres menuer og i beskeder og på visse websteder.
Hvis du ikke kan bruge den indtastningsenhed, der er valgt på Tastaturmenuen, til at skrive på et bestemt sprog, vises en liste med tilgængelige indtastningsenheder. Hvis du ikke tilføjer en indtastningsenhed nu, kan du tilføje en senere i vinduet Indtastningsenheder i Tastatur.
Skift det primære sprog: Træk et andet foretrukket sprog til toppen af listen Foretrukne sprog.
Hvis macOS eller et program understøtter det primære sprog, vises menuer og beskeder på det sprog. Hvis det ikke understøtter sproget, bruges det andet sprog på listen osv. Sproget kan også bruges på websteder, der understøtter sproget.
Du kan definere andre indstillinger til sprog og område i vinduet Sprog & område.