Del dvd'er og cd'er på Mac
Hvis der er sluttet et eksternt optisk drev til din Mac, kan du dele drevet med en anden Mac på det samme netværk, hvis macOS 10.14 eller en ældre version er installeret på den.
Bemærk: Du kan ikke få adgang til et delt optisk drev på en computer, hvor der er installeret macOS 10.15 eller en nyere version.
Indstil en Mac-computer til at dele dens optiske drev
På en Mac, der har et optisk drev tilsluttet, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Generelt i indholdsoversigten og klikke på Deling til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå Dvd- eller cd-deling til.
Klik på knappen Info , og vælg afkrydsningsfeltet “Spørg mig, før andre får lov til at bruge mit dvd-drev” for at blive underrettet, når en anden computer prøver at bruge det optiske drev.
Brug en anden computers optiske drev
På en Mac med macOS 10.14 eller en ældre version kan du få adgang til et optisk drev, der deles fra en Mac eller Windows-computer på det samme netværk.
Sørg for, at deling af dvd- eller cd-drev er indstillet på computeren, der har et optisk drev, og sæt derefter en disk i drevet.
På den Mac-computer, der ikke har et optisk drev, skal du klikke på symbolet Finder i Dock for at åbne et Finder-vindue.
Vælg Ekstern disk under Lokaliteter i indholdsoversigten, og dobbeltklik derefter på computeren, der deler det optiske drev, du vil have adgang til.
Klik på Tilslut.
Hvis du ikke kan se en Tilslut-knap, skal du klikke på Bed om at bruge og derefter vente på et svar fra den anden computer.