Kontroller enhedens FireWire-forbindelse
Hvis en FireWire-enhed ikke fungerer, som den skal, er den muligvis ikke sluttet korrekt til computeren.
Hvis computeren har mere end en FireWire-port: Flyt enhedens kabel til en anden port. Hvis du stadig ikke kan bruge enheden, skal du kontakte forhandleren for at få flere oplysninger.
Hvis du ikke kan bruge enheden, efter at du har skiftet porte, skal du slutte en anden enhed til den første port. Hvis du ikke kan bruge den enhed, skal du lukke computeren ned og afmontere den fra stikkontakten. Vent omkring et minut, slut den til stikkontakten igen og start computeren.
Hvis du stadig ikke kan bruge en enhed med porten, skal computeren muligvis til service. Der er flere oplysninger i Find ud af, hvordan du får service til eller repareret din Mac.
Hvis enheden er sluttet til en FireWire-hub: Sørg for, at enheden og hubben har samme hastighed. Du skal f.eks. slutte en FireWire 800-printer til en FireWire 800-hub.
Hvis der er sluttet mere end en enhed til FireWire-porten: Afmonter alle andre enheder. Slut enheden direkte til computeren uden at bruge FireWire-hubs eller -forlængerkabler.
Hvis du kan bruge din enhed nu, er der måske fejl ved en af de andre enheder. Prøv igen at slutte de andre enheder, hubs og forlængerkabler til computeren - et emne ad gangen. Når du finder den enhed, som er årsag til problemet, kan du finde flere oplysninger om fejlfinding i dokumentationen til den pågældende enhed.