Dan par eller ophæv pardannelsen med en Apple Remote
Hvis du har mere end en computer med en indbygget infrarød (IR) modtager i samme rum, vil du sikkert parre hver computer med en bestemt Apple Remote. Når du parrer computeren med en fjernbetjening, reagerer computeren kun på kommandoer fra den pågældende fjernbetjening. Du kan kun parre computeren med en fjernbetjening ad gangen. Du skal ophæve pardannelsen, før du kan bruge en anden fjernbetjening til computeren.
Dan par med en Apple Remote
Hold fjernbetjeningen tæt på computeren (8 til 10 cm), og peg med fjernbetjeningen på forsiden af computeren.
Dan par med Apple Remote ved at gøre et af følgende:
Apple Remote med syv knapper: Tryk på højrepilen og knappen Menu på fjernbetjeningen, og hold begge knapper nede, indtil symbolet for en parret fjernbetjening vises på computerens skærm (ca. 5 sekunder).
Apple Remote med seks knapper: Tryk på knapperne Næste og Menu på fjernbetjeningen, og hold begge knapper nede, indtil symbolet for en parret fjernbetjening vises på computerens skærm (ca. 5 sekunder).
Ophæv pardannelsen med en Apple Remote
Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Sikkerhed & anonymitet, og klik derefter på Generelt.
Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode.
Klik på Avanceret.
Klik på Slet pardannelse i det vindue, der vises.
Hvis computeren ikke er parret med en fjernbetjening, kan den modtage kommandoer fra enhver fjernbetjening inden for rækkevidde (op til ca. 30 meter), selvom fjernbetjeningen er parret med en anden computer.
Undgå, at computeren kan styres af enhver fjernbetjening
Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Sikkerhed & anonymitet, og klik derefter på Generelt.
Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode.
Klik på Avanceret.
Vælg “Slå IR-modtager til fjernbetjening fra” i det viste vindue.