Hvis markøren ikke flytter sig ved brug af pegefeltet på Mac
Hvis markøren ikke flytter sig, når du bruger pegefeltet på din bærbare Mac, skal du sørge for, at du kun bruger en finger på pegefeltet. Afhængigt af den type bærbare Mac du har og de indstillinger, du vælger i vinduet Pegefelt, kan du muligvis ikke få markøren til at flytte sig, hvis du bruger flere fingre på pegefeltet.
Du indstiller denne mulighed ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Pegefelt og derefter klikke på Peg & klik.
Hvis afkrydsningsfeltet “Ignorer tilfældig brug af pegefelt” findes i vinduet Pegefelt og er valgt, flyttes markøren ikke, hvis du bruger to fingre på pegefeltet.
På nogle bærbare computere kan du bruge to fingre på pegefeltet til at rulle i vinduer med rulleskakter. Hvis din Mac har denne funktion, kan du ikke bruge to eller flere fingre til at flytte markøren.
Hvis pegefeltet stadig ikke virker, viser Mac måske en advarsel om lav batterispænding, som du ikke kan se. Slut Mac til en stikkontakt, eller tilslut et eksternt tastatur for at se advarslen.
Hvis det stadig ikke løser problemet, er der måske tale om en hardwarefejl. Kontakt en Apple Authorized Service Provider.