Hvis det forkerte program åbner, når du indsætter en cd eller dvd
Hvis det forkerte program åbner, når du indsætter en cd eller dvd, skal du måske ændre dine indstillinger i vinduet Cd'er og dvd'er eller i indstillingerne til det program, der åbner. Derudover er cd'en eller dvd'en måske ikke af den type, du tror.
Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Cd'er & dvd'er, og vælg derefter på lokalmenuerne, hvad der skal ske, når du indsætter en disk. Du kan vælge at åbne Finder, åbne et andet program eller udføre en anden handling. (Hvis der ikke er et optisk drev i din Mac eller sluttet til den, findes vinduet Cd'er & dvd'er ikke.)
Et andet program, f.eks. iTunes, ændrer evt. den handling, der udføres, når du indsætter en disk. Du kan finde flere oplysninger i hjælpen til programmet.
Du har indsat en anden type disk, end du troede. F.eks. opfatter et program måske ikke en cd, der indeholder MP3-arkiver, som en lyd-cd, hvis du oprettede disken i Finder i stedet for i iTunes.