Skift advarselslydene
Når du prøver at udføre en handling, som ikke er tilladt, eller hvis Mac har brug for din opmærksomhed, vises en meddelelse på skærmen, og der afspilles en advarselslyd. Du kan ændre advarselslyden og indstille dens lydstyrke.
Før du begynder, skal du åbne vinduet Lydeffekter i Lyd (vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Lyd og derefter på Lydeffekter).
Åbn vinduet Lydeffekter for mig
Vælg en advarselslyd
Klik på en lyd på listen.
Du kan også afspille en advarselslyd ved at klikke på den på listen.
Juster advarselslydstyrken
Du kan justere følgende:
Det tidspunkt, hvor advarsler afspilles: Normalt afspilles lydeffekter via computerens indbyggede højttalere, men hvis der er en anden tilgængelig enhed til lyd ud, kan du vælge den på lokalmenuen “Afspil lydeffekter via”.
Juster lydstyrken for advarsler: Træk mærket Lydstyrke på advarsel. Advarselslydstyrken er relativ i forhold til computerens styrke på udgående lyd, så hvis du skruer ned for computerens lydstyrke, bliver advarselslyde også lavere.
Vælg, om du vil høre lydeffekter fra brugerfladen: Mac afspiller lydeffekter, når du udfører visse handlinger, f.eks. når du trækker et emne til papirkurven. Du kan slå lydeffekter fra ved at fravælge afkrydsningsfeltet “Afspil brugerfladens lydeffekter”.
Vælg, om der skal afspilles en lydeffekt, når du justerer lydstyrken: Når du på nogle tastaturer trykker på en af lydstyrketasterne, afspilles advarselslyden, så du kan høre den nye lydstyrke. Du kan undgå lyden ved at fravælge afkrydsningsfeltet “Afspil advarselslyd, når lydstyrken ændres”. Du kan slå denne indstilling til eller fra midlertidigt ved at holde Skiftetasten nede, mens du trykker på en lydstyrketast. (Det er ikke alle tastaturer, som har lydstyrketaster.)
Hvis skærmen skal blinke, når der vises en advarsel, skal du vælge muligheden i vinduet Lyd i Tilgængelighed (vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed og derefter på Lyd).