Energibesparelse
Brug Energibesparelse i Systemindstillinger til at vælge indstillinger, som styrer computerens energiforbrug. Hvis du har en bærbar Mac, hjælper disse indstillinger dig også med at forlænge batteriets levetid.
Som ENERGY STAR®-partner har Apple bekræftet, at din Macs standardkonfigurationer overholder ENERGY STAR®-retningslinjerne for effektiv energiudnyttelse. ENERGY STAR®-programmet er et partnerskab for producenter af elektronisk udstyr, som har til formål at fremme energieffektive produkter. Nedsættelse af produkters energiforbrug sparer penge og hjælper med at nedbringe forbruget af værdifulde ressourcer.
Der er flere oplysninger om ENERGY STAR på webstedet om ENERGY STAR.
Vigtigt: I tabellen nedenfor vises en liste med alle de indstillinger, der er tilgængelige i vinduet Energibesparelse i Systemindstillinger. Funktionerne afhænger af den computer, du bruger, så du ser måske ikke alle indstillingerne på listen nedenfor.
Du åbner vinduet ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Energibesparelse.
Batteri, strømforsyning og UPS | Klik på Batteri, Strømforsyning eller UPS, og vælg indstillinger til energibesparelse til den valgte strømkilde. Mac bruger disse muligheder, når den får strøm fra den kilde. Du ser kun knappen Batteri, hvis du har en bærbar Mac. Du ser kun knappen UPS, hvis Mac er sluttet til en strømforsyning, der ikke kan afbrydes. |
Automatisk grafikskift | Du forlænger batteriets driftstid ved at indstille Mac til automatisk at skifte mellem grafikfunktioner. |
Mærkerne “Vågeblus for computer” og “Vågeblus for skærm” eller mærket “Skærmen slukker efter” | Træk mærket for at indstille, hvor lang tid computeren eller skærmen skal vente, før de går på vågeblus. |
Sæt harddiske på vågeblus, når det er muligt | Sæt computerens harddisk på vågeblus, når den ikke er i brug. |
Afbryd vågeblus ved netværksadgang | Brugere kan få adgang til computerens fælles ressourcer, f.eks. fælles printere eller iTunes-spillelister, også selvom computeren er på vågeblus. |
Gør skærmen lidt mørkere, når der bruges batteri | Formindsk skærmens lysstyrke, når der bruges batteri. |
Slå Power Nap til, når der bruges batteri Slå Power Nap til, når enheden er sluttet til en strømforsyning | Tillader computeren at se efter e-mail-, kalender- og andre iCloud-opdateringer, mens den er på vågeblus. Når Mac er sluttet til en strømforsyning, kan Power Nap også udføre Time Machine-sikkerhedskopieringer. |
Afbryderknappen må sætte computeren på vågeblus | Giver dig mulighed for at sætte computeren på vågeblus ved at trykke på afbryderknappen. |
Undgå, at computeren automatisk går på vågeblus, når skærmen er slukket | Forhindrer computeren i at gå på vågeblus, når skærmen er på vågeblus. |
Start automatisk efter strømafbrydelse | Start Mac efter strømafbrydelse. |
Vis batteristatus på menulinje | Viser batterisymbolet på menulinjen. Batterisymbolet vises, når din bærbare Mac er sluttet til en strømforsyning og batteriet oplader , eller viser batteriets spændingsniveau . |
Planlægning | Planlæg, hvornår Mac skal sættes på vågeblus eller slukkes og tændes hver dag. |