![](https://help.apple.com/assets/5AA195BD094622847B7F3DA3/5AA195BE094622847B7F3DAA/da_DK/937fa92677a2c49a18fa81070e5d8419.png)
Udfør opgaver hurtigt vha. tjenester
Mange programmer i macOS giver dig mulighed for at bruge funktioner (eller tjenester) i et program, mens du arbejder i et andet program. Du kan f.eks. vælge tekst i et dokument og derefter bruge tjenesten Ny e-mail med det valgte til at starte en e-mail med teksten.
Tjenester indeholder genveje til mange opgaver, inkl. start af en e-mail, oprettelse af huskesedler, oplæsning af tekst m.m. Du kan vælge, hvilke tjenester der skal slås til i vinduet Genveje i Tastatur. Du åbner vinduet Genveje ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tastatur og derefter klikke på Genveje.
Brug en tjeneste
Vælg et emne, f.eks. et arkiv eller tekst i et dokument.
Åbn programmenuen (til højre for Apple-menuen), vælg Tjenester, og vælg derefter en tjeneste.
Du kan f.eks. sende tekst via e-mail fra et TextEdit-dokument ved at vælge teksten og derefter vælge TextEdit > Tjenester > Ny e-mail med det valgte.
Hvis du ikke kan bruge en tjeneste
Hvis den tjeneste, du vil bruge, ikke vises, skal du åbne programmenuen (til højre for Apple-menuen) og derefter vælge Tjenester > Indstillinger til tjenester. Vælg afkrydsningsfeltet ud for den tjeneste, du vil bruge.
Hvis du ikke har tilladelse til at åbne det program, der leverer tjenesten, skal du logge ind som administrator, før du kan bruge tjenesten.
Hvis programmet mangler eller ikke kan åbnes, kan du prøve at søge efter det i mappen Programmer og åbne det. Prøv derefter at bruge tjenesten igen. Hvis det ikke virker, kan du prøve at genstarte din Mac eller opdatere eller geninstallere programmet.
Hvis programmet ligger i papirkurven, kan du prøve at trække det fra papirkurven til mappen Programmer. Prøv derefter at bruge tjenesten igen.
Hvis programmet ikke er kompatibelt med din Mac, skal du muligvis installere en opdateret version af programmet eller macOS.