Brug Trådløs diagnostik
Trådløs diagnostik analyserer det Wi-Fi-netværk, som din Mac er forbundet med, og viser løsninger på problemer i forbindelse med trådløse forbindelser.
Hvis du kan oprette forbindelse til din Wi-Fi-router, men du har problemer med at indlæse websider, med at sende eller modtage e-mail eller med at streame musik eller video, kan du bruge Trådløs diagnostik til at analysere netværkets forbindelse til internettet. Når analysen er færdig, får du en liste over problemer og mulige løsninger.
Trådløs diagnostik indsamler detaljerede logarkiver, som du kan give til en netværksspecialist, en netværksadministrator eller en it-supportmedarbejder.
Trådløs diagnostik fremstiller også et komprimeret arkiv, der indeholder detaljerede oplysninger, som er fundet under diagnosticeringen. Det arkiveres til /var/tmp. Navnet på arkivet starter med WirelessDiagnostics- og slutter med .tar.gz. Arkivet kan være nyttigt for netværksadministratoren, internetudbyderen eller en it-supportmedarbejder.
Bemærk: Trådløs diagnostik foretager ingen ændringer af dine netværksindstillinger.
Slut alle åbne programmer.
Prøv at oprette forbindelse til det Wi-Fi-netværk, du har problemer med (hvis der ikke allerede er oprettet forbindelse).
Tryk på og hold Alternativtasten nede, klik på symbolet for Wi-Fi-status på menulinjen og vælg derefter Åbn Trådløs diagnostik.
Følg instruktionerne for at analysere netværksforbindelsen.
Du kan få flere oplysninger ved at læse Apples supportartikel Sådan bruges Trådløs diagnosticering til at løse Wi-Fi-problemer på din Mac.