Giv denne Mac tilladelse til at bruge dine data, der opbevares i iCloud
Du skal give denne Mac tilladelse til at bruge din Apple-id-konto for at opretholde sikkerheden ved dine beskyttede iCloud-data.
Hvis du bliver bedt om at godkende ved at indtaste koden eller adgangskoden til en iOS-enhed eller en Mac, du har indstillet til iCloud, skal du indtaste koden eller adgangskoden. Hvis du ikke kan huske den, kan du vælge en anden enhed, der bruger den samme Apple-id-konto.
Hvis du ikke kan huske koden eller adgangskoden til nogen af dine enheder, der er indstillet til iCloud, kan du stadig godt logge ind på iCloud, men dine beskyttede data vil midlertidigt være utilgængelige. Du færdiggør godkendelsen af, at denne Mac kan bruge dine beskyttede iCloud-data, ved at åbne vinduet iCloud og derefter vælge Nøglering.
Hvis du bliver bedt om at godkende ved at indtaste din iCloud-sikkerhedskode, skal du indtaste den kode, du oprettede, da du indstillede iCloud-nøglering.
Hvis du bliver bedt om at give tilladelse ved at godkende denne Mac på en anden enhed, skal du skifte til en af de andre enheder, der er indstillet til iCloud. På den enhed bliver du bedt om at indtaste adgangskoden til dit Apple-id for at færdiggøre godkendelsen, så denne Mac kan bruge din konto.