Giv denne Mac tilladelse til at bruge dine data, der opbevares i iCloud
Du skal give din Mac tilladelse til at bruge dit Apple-id for at få adgang til dine gemte data i iCloud.
Hvis du bliver bedt om at godkende denne Mac ved at indtaste koden eller adgangskoden til en godkendt enhed, skal du indtaste koden eller adgangskoden. Hvis du ikke kan huske den, kan du vælge en anden godkendt enhed, der bruger den samme Apple-id-konto.
Hvis du ikke kan huske koden eller adgangskoden til nogen af dine enheder, der er indstillet med dit Apple-id, kan du stadig godt logge ind, men dine data vil midlertidigt være utilgængelige. Du kan godkende din Mac så du får adgang til dine iCloud-data, ved at åbne dine indstillinger til Apple-id, vælge iCloud i indholdsoversigten og derefter vælge Nøglering.
Hvis du bliver bedt om at godkende ved at indtaste din iCloud-sikkerhedskode, skal du indtaste den kode, du oprettede, da du indstillede iCloud-nøglering.
Hvis du bliver bedt om at give tilladelse ved at godkende denne Mac på en anden enhed, skal du gå til en af de andre enheder, der er indstillet med dit Apple-id. Indtast adgangskoden til dit Apple-id for at færdiggøre godkendelsen, så denne Mac kan bruge din konto.