Tilføj eller fjern godkendte telefonnumre på Mac
Et godkendt telefonnummer er det telefonnummer, der bruges til at bekræfte din identitet, når du logger ind på en anden enhed eller browser.
Du skal bekræfte mindst et godkendt telefonnummer, når du tilmelder dig tofaktorgodkendelse. Du bør også overveje at bekræfte andre telefonnumre som du kan bruge, f.eks. et privat nummer eller et nummer, der bruges af et familiemedlem eller en nær ven.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten.
Klik på Log ind med dit Apple-id for at indtaste dit Apple-id eller oprette et, hvis du ikke kan se dit navn.
Klik på Adgangskode og sikkerhed til højre, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Tilføj et telefonnummer: Klik på knappen Tilføj under Godkendte telefonnumre. Hvis du bliver spurgt, skal du skrive din adgangskode til dit Apple-id eller din login-adgangskode til Mac. Indtast et telefonnummer, der kan bruges til at bekræfte din identitet. Vælg, om du vil kontaktes via sms eller telefonopkald, og klik derefter på Fortsæt. Indtast den kode, der er blevet sendt til dit telefonnummer, og klik på Næste. Dine godkendte telefonnumre vises på en liste.
Fjern et telefonnummer: Vælg et telefonnummer, klik på knappen Fjern , og klik derefter på Fjern.
Bemærk: Du skal have mindst et godkendt telefonnummer, når du bruger tofaktorgodkendelse. Hvis du kun har et enkelt godkendt telefonnummer, kan det ikke fjernes.
Du kan også administrere dine godkendte enheder og telefonnumre ved at logge ind på din kontoside til Apple-id.