![](https://help.apple.com/assets/5AA195BD094622847B7F3DA3/5AA195BE094622847B7F3DAA/da_DK/937fa92677a2c49a18fa81070e5d8419.png)
Brug en fælles mappe med Time Machine
Du kan indstille en fælles mappe på din Mac, som andre Mac-computere kan bruge som en modtagerdisk til Time Machine-sikkerhedskopier. Mappen skal være placeret på en APFS-enhed (Apple File System) og deles via SMB-protokollen.
Indstil en fælles mappe til Time Machine-sikkerhedskopier
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Deling.
Vælg afkrydsningsfeltet Arkivdeling
Klik på Indstillinger, og sørg for, at “Del arkiver og mapper vha. SMB” er valgt.
Klik på knappen Tilføj
nederst på listen Delte mapper.
Naviger til den mappe, du vil bruge til deling, og vælg den. Klik derefter på Tilføj.
Ctrl-klik på navnet på mappen, og vælg Avancerede indstillinger.
Sørg for, at SMB er valgt på lokalmenuen “Del via”.
Vigtigt: Du kan ikke bruge AFP (Apple Filing Protocol) til at dele en modtagerdisk til Time Machine-sikkerhedskopier.
Vælg “Del som en modtagerdisk til Time Machine-sikkerhedskopier”.
Vælg eventuelt “Begræns sikkerhedskopier til”, og angiv en størrelse.
Klik på OK.