Indstil tidsgrænser for kommunikation i Skærmtid på Mac
I Skærmtid på din Mac kan du indstille tidsgrænser for kommunikation under skærmtid og skærmfri tid. De tidsgrænser, du indstiller, gælder for telefonopkald, FaceTime, Beskeder og iCloud-kontakter. En forælder eller værge kan også anmode om tilladelse til at administrere et barns iCloud-kontakter.
Før du kan indstille tidsgrænser for kommunikation, skal du slå Skærmtid til. Se Indstil skærmtid til dig selv eller Indstil skærmtid for et barn.
Gør et af følgende på din Mac:
Hvis du bruger Familiedeling: Log ind på din brugerkonto på Mac, og sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id.
Hvis du ikke bruger Familiedeling: Log ind på et familiemedlems brugerkonto på Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hvis du bruger Familiedeling, skal du klikke på lokalmenuen Familiemedlem til højre, og derefter vælge et familiemedlem.
Klik på Kommunikationsgrænser.
Gå til Under tilladt skærmtid, og vælg derefter en valgmulighed under “Tillad kommunikation med”.
Kun kontakter: Tillad kun enkelt- og gruppesamtaler under skærmtid med personer i familiemedlemmets kontakter.
Kontakter og grupper med mindst en kontakt: Tillad kun enkeltsamtaler under skærmtid med personer i familiemedlemmets kontakter, og tillad gruppesamtaler, der omfatter mindst en person i familiemedlemmets kontakter.
Alle: Tillad enkelt- og gruppesamtaler under skærmtid med alle, inklusive ukendte numre.
Vælg “Tillad redigering af kontakter”, hvis du vil tillade, at dit barn redigerer sine kontakter i appen Kontakter.
Undlad at vælge muligheden, hvis du vil forhindre dit familiemedlem i at redigere vedkommendes kontakter.
Gå til Under skærmfri tid, og vælg derefter en valgmulighed under “Tillad kommunikation med”.
Bestemte kontakter: Tillad kun enkelt- og gruppesamtaler under skærmfri tid med bestemte personer i familiemedlemmets kontakter. Du anfører de tilladte kontakter ved at klikke på Vælg kontakter og derefter bruge knappen Tilføj eller Fjern til at ændre listen.
Kun kontakter: Tillad kun enkelt- og gruppesamtaler under skærmfri tid med personer i familiemedlemmets kontakter.
Kontakter og grupper med mindst en kontakt: Tillad kun enkeltsamtaler under skærmfri tid med personer i familiemedlemmets kontakter, og tillad gruppesamtaler, der omfatter mindst en person i dit familiemedlems kontakter.
Alle: Tillad enkelt- og gruppesamtaler under skærmfri tid med alle, inklusive ukendte numre.
Bemærk: De tilgængelige muligheder afhænger af de aktuelle indstillinger til tilladt kommunikation under skærmtid.
Hvis du vil administrere et barns iCloud-kontakter, skal du slå Administrer [barnets] iCloud-kontakter til.
Du administrerer et familiemedlems iCloud-kontakter ved at klikke på Rediger og derefter tilføje, fjerne eller redigere kontakter.
Knappen Rediger vises først, når dit familiemedlem har accepteret anmodningen om at administrere vedkommendes kontakter. Indtil da vises Venter. Se Reager på anmodninger om administration af kontakter i Skærmtid.
Hvis familiemedlemmet afviser anmodningen om at måtte administrere vedkommendes kontakter, vises statussen Venter ikke længere.