Overfør arkiver, eller synkroniser indhold mellem din iPhone og computeren med Finder eller iTunes
Du kan slutte din iPhone til en computer for at gøre følgende:
Overføre arkiver anvendt af iPhone-apps, der understøtter arkivdeling.
Synkronisere understøttet indhold som film og podcasts.
Afhængigt af din computer bruger du enten Finder eller iTunes til at overføre arkiver og synkronisere indhold.
Overfør arkiver til understøttede apps
Du kan overføre arkiver ved at kopiere dem fra en enhed til en anden ved hjælp af Finder eller iTunes. Kun arkiver fra iPhone-apps, der understøtter arkivdeling, kan overføres.
Sådan overfører du arkiver med din Mac (macOS 10.15 og nyere versioner): Se Apple-supportartiklen Brug Finder til at dele arkiver mellem din Mac og din iPhone.
Sådan overfører du arkiver med din Windows-enhed eller Mac (macOS 10.14 eller ældre versioner): Se Apple-supportartiklen Brug iTunes til at dele arkiver mellem din computer og din iPhone eller iPad.
Synkronisere understøttet indhold
Når du synkroniserer med Finder eller iTunes, holdes understøttet indhold ajour mellem din iPhone og computer. Du kan f.eks. indstille synkroniseringen, så en film også vises på din computer, når du føjer den til din iPhone. Når du har konfigureret synkronisering mellem dine enheder med et kabel, kan du indstille dem til at synkronisere trådløst og automatisk, når de er forbundet til det samme Wi-Fi-netværk.
Du kan synkronisere indhold som musik, film, tv-udsendelser, podcasts, fotos, kontakter og kalendere.
Sådan synkroniserer du indhold med din Mac (macOS 10.15 og nyere versioner): Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone eller iPad i Brugerhåndbog til Mac.
Sådan synkroniserer du indhold med din Windows-enhed eller Mac (macOS 10.14 og tidligere versioner): Se Apple-supportartiklen Brug iTunes til at synkronisere din iPhone eller iPad med din computer.
Hvis de arkiver, du vil dele mellem din iPhone og computer, ikke understøttes af synkronisering eller overførsel med Finder eller iTunes, kan du se andre muligheder i Overfør arkiver mellem din iPhone og din computer.