Oplad batteriet i iPhone
iPhone har et indbygget genopladeligt litiumionbatteri, som giver din enhed den bedste ydeevne. Sammenlignet med traditionel batteriteknologi er litiumionbatterier både lettere, oplades hurtigere, holder længere og har større energitæthed, så du får længere batteritid.
Se webstedet om Apples litiumionbatterier for at blive klogere på, hvordan dit batteri virker, så du kan få mest muligt ud af det.
Om opladning af batteriet
Batterisymbolet i øverste højre hjørne af skærmen viser spændingsniveauet eller status for batteriets opladning. Når du synkroniserer eller bruger iPhone, kan det tage længere tid at oplade batteriet.
Hvis der ikke er ret megen spænding tilbage på iPhone, viser den måske et billede af et næsten tomt batteri, hvilket betyder, at den skal oplades i op til 10 minutter, før du kan bruge den. Hvis der næsten ikke er mere spænding tilbage på iPhone, når du begynder at oplade den, kan skærmen være helt tom i op til to minutter, før billedet med lavt spændingsniveau vises. Se Apple-supportartiklen Hvis din iPhone ikke oplader.
Oplad batteriet
Du kan oplade iPhone på følgende måder:
Slut iPhone til en stikkontakt med ladekablet (medfølger) og en USB-strømforsyning fra Apple eller en anden kompatibel strømforsyning (sælges separat). Se Strømforsyninger.
Anbring iPhone med forsiden opad på MagSafe-opladeren eller MagSafe Duo-opladeren (der er sluttet til Apple USB-C-strømforsyningen på 20 W eller en anden kompatibel strømforsyning) eller på en Qi-certificeret oplader. (MagSafe-oplader, MagSafe Duo-oplader, strømforsyninger og Qi-certificerede opladere sælges separat). Se MagSafe-opladere og -batteripakker og Qi-certificerede trådløse opladere.
Bemærk: Du kan også bruge strømforsyninger og Qi-certificerede opladere fra tredjeparter, som overholder de gældende bestemmelser i dit land og internationale og regionale sikkerhedsstandarder. Se “Opladning” i Vigtige sikkerhedsoplysninger til iPhone.
Slut iPhone til computeren med et kabel.
Sørg for, at din computer er tændt. Hvis iPhone er sluttet til en computer, der er slukket, vil batteriet muligvis blive afladet i stedet for opladet. Se efter på batterisymbolet for at sikre dig, at din iPhone lader op.
Bemærk: Forsøg ikke at oplade din iPhone ved at slutte den til dit tastatur, medmindre tastaturet har en USB-port med stor kapacitet.
Når du slutter iPhone til en strømforsyning eller anbringer den på en trådløs oplader, kan det starte en iCloud-sikkerhedskopiering eller en trådløs computersynkronisering. Se Sikkerhedskopier iPhone og Synkronisere understøttet indhold.
ADVARSEL: Hvis du tror, at der kan være væske i opladningsporten på iPhone, skal du ikke sætte ladekablet i den. Du kan få oplysninger om kontakt med væske og andre vigtige sikkerhedsoplysninger om batteriet og opladning af iPhone i Vigtige sikkerhedsoplysninger til iPhone.
Optimer opladning af iPhone-batteriet
iPhone har en indstilling, der mindsker den tid, som batteriet er fuldt opladet, og som gør, at batteriet ældes langsommere. Indstillingen bruger maskinlæring til få indsigt i din daglige opladningsrutine og venter derefter med at oplade ud over 80 procent, til du har brug for det.
Gå til Indstillinger > Batteri > Batteritilstand og opladning.
Gør et af følgende:
På iPhone 14 og tidligere modeller: Slå Optimeret batteriopladning til.
På iPhone 15 og nyere modeller: Tryk på Optimering af opladning, og vælg derefter Optimeret batteriopladning.
Hvis den optimerede opladning ikke starter som forventet, kan du læse Apple-supportartiklen Om optimeret batteriopladning på din iPhone.
Batteritid og antallet af opladninger afhænger af brug og indstillinger. Du kan få flere oplysninger om batteriets ydeevne i Apple-supportartiklen Batteri og ydeevne for iPhone.
Batteriet i iPhone bør serviceres eller genbruges af Apple eller en godkendt Apple-serviceudbyder. Se webstedet Batterier – service og genanvendelse.