Tilpas objektivet på hovedkameraet og fusionskameraet på iPhone
På iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16 Pro og iPhone Pro Max er standardobjektivet til hovedkameraet (1x) og fusionskameraet 24 mm. Du kan tilføje 28 mm og 35 mm som sekundære objektiver og ændre, hvilket objektiv der skal være det primære standardobjektiv eller fusionsobjektiv.
Gå til Indstillinger
> Kamera > Formater > Fotofunktion, og tryk derefter på 24 MP.
Gå til Indstillinger
> Kamera, og tryk derefter på Hovedkamera eller Fusionskamera (afhængigt af din model).
Tryk på de objektiver, du vil bruge som ekstra primære objektiver eller fusionsobjektiver, under Flere objektiver.
Tryk på den mulighed, du vil brug til det primære standardobjektiv eller fusionsobjektiv, under Standardobjektiv.
Skub op fra bunden af skærmen for at forlade Indstillinger.
Åbn Kamera, når du har indstillet standardobjektivet til hovedkameraet eller fusionskameraet. Afhængigt af dit valg er standardobjektivet enten 1x (24 mm), 1,2x (28 mm) eller 1,5x (35 mm). Tryk på det primære kameraobjektiv eller fusionskameraobjektiv for at skifte mellem ekstra objektiver, du valgte.