Brug widgetten Podcasts på iPhone
Du kan føje widgetten Podcasts til hjemmeskærmen for at se og afspille episoder uden at åbne appen Podcasts . Du kan tilføje episoder fra køen, gemte episoder eller episoder fra en serie, du følger.
Tilføj widgetten Podcasts på hjemmeskærmen
Hold en finger på hjemmeskærmen, indtil dine apps begynder at vrikke.
Tryk på Rediger øverst til venstre, og tryk på Tilføj widget for at åbne widgetgalleriet.
Rul ned, og tryk derefter på Podcasts.
Skub til venstre og højre for at se de forskellige widgetstørrelser og -layout. Tryk på Tilføj widget, når du ser den ønskede mulighed.
Du flytter widgetten på din hjemmeskærm ved at holde en finger på hjemmeskærmen, indtil dine apps begynder at vrikke. Træk widgetten til en ny placering, og tryk derefter på OK.
Du fjerner widgetten fra hjemmeskærmen ved at holde en finger på hjemmeskærmen, indtil appsene begynder at vrikke. Tryk derefter på øverst til venstre på widgetten, og tryk på Fjern.