Eksporter eller udskriv noter på iPhone
I appen Noter kan du åbne en note i Pages og arbejde videre. Du kan også eksportere noten som et PDF-dokument eller udskrive den.
Åbn en note i Pages
Sørg for, at den nyeste version af Pages er installeret på din iPhone.
Gå til appen Noter på din iPhone.
Åbn den note, du vil eksportere.
Tryk på , og tryk derefter på Åbn i Pages.
Bemærk: Hvis noten er låst, skal du låse den op, før du eksporterer indholdet af noten til Pages. Du kan ikke redigere tegninger i Pages. Indhold som scannede dokumenter og PDF-dokumenter vises som miniaturebilleder i Pages. Tags, omtaler, tjeklister og links til noter er ikke aktive emner i Pages. Hvis en note bliver delt, bliver det resulterende Pages-dokument ikke delt.
Eksporter en note som et PDF-dokument
Du kan oprette et PDF-dokument af en note ved at bruge de aktuelle indstillinger til bilag i noten. I en note med et flersidet PDF-dokument eller et scannet dokument indeholder det eksporterede PDF-dokument kun den første side af det originale PDF-dokument eller det scannede dokument.
Gå til appen Noter på din iPhone.
Åbn den note, du vil eksportere.
Tryk på , og tryk derefter på Markering.
Foretag markeringer på siderne i det eksporterede PDF-dokument efter behov, og tryk derefter på OK for at gemme PDF-dokumentet.
Udskriv en note
Gå til appen Noter på din iPhone.
Åbn den note, du vil udskrive.
Tryk på , og tryk derefter på Udskriv.
Vælg printer og andre indstillinger, og tryk derefter på Udskriv.