Beskyt dit Apple-id på iPad
Dit Apple-id er den konto, du bruger til at få adgang til Apple-tjenester som App Store, Apple Music, iCloud, iMessage, FaceTime og andre. Din konto indeholder den e-mailadresse og adgangskode, du bruger til at logge ind, og de kontakt-, betalings- og sikkerhedsoplysninger, du bruger i de forskellige Apple-tjenester. Apple anvender de bedste metoder i branchen til at beskytte dit Apple-id.
Her er nogle af de bedste metoder, du kan bruge til at udnytte sikkerheden ved din konto fuldt ud.
Del ikke dit Apple-id med andre, heller ikke familiemedlemmer.
Indstil Familiedeling for at dele køb, abonnementer, en familiekalender m.m. uden at dele Apple-id'er.
Oplys aldrig din adgangskode, dine sikkerhedsspørgsmål og godkendelseskoder, din gendannelsesnøgle eller andre sikkerhedsoplysninger om kontoen til andre. Apple vil aldrig bede dig om disse oplysninger.
På sider til din Apple-id-konto i Safari og andre webbrowsere skal du se efter låsesymbolet
i adressefeltet for at sikre dig, at sessionen er krypteret og sikker.
Hvis du bruger en offentlig computer, skal du altid logge ud, når du er færdig med din session, for at forhindre andre i at få adgang til din konto.
Fald ikke for forsøg på phishing. Klik ikke på links i mistænkelige e-mailbeskeder eller sms'er, og opgiv aldrig personlige oplysninger på et websted, hvis du ikke er sikker på, at det er ægte. Se Apple-supportartiklen Lær at genkende og undgå phishing-beskeder, falske supportopkald og andre former for svindel.
Brug ikke din adgangskode til andre konti på internettet.
Lad tofaktorgodkendelse beskytte din konto. Hvis du opretter et nyt Apple-id på en enhed med iOS 13.4, iPadOS 13.4, macOS 10.15.4 eller en nyere version, bruger din konto automatisk tofaktorgodkendelse. Hvis du tidligere har oprettet en Apple-id-konto uden tofaktorgodkendelse, kan du slå tofaktorgodkendelse til. Se Administrer tofaktorgodkendelse fra iPad.
Du kan få flere oplysninger om de bedste metoder i Apple-supportartiklen Sikkerhed og Apple-id.
Du indstiller og administrerer dit Apple-id på webstedet om Apple-id.