Del lyd med AirPods og Beats-hovedtelefoner fra iPad
Mens du har AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner på, kan du dele det, du lytter til, med en ven, der også har AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner på. Begge sæt hovedtelefoner skal parres med iPhone, iPad eller iPod touch. (På understøttede modeller; kræver iOS 13.1, iPadOS 13.1 eller en nyere version; til AirPods Max kræves iOS 14.3, iPadOS 14.3 eller en nyere version).
Del lyd, mens din vens hovedtelefoner ligger i opladningsetuiet
Dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner skal have forbindelse til din iPad, og din vens AirPods Pro, AirPods (1. og 2. generation) eller Beats-hovedtelefoner skal ligge i deres opladningsetui.
Hold din iPad tæt på din vens åbne opladningsetui, mens du har dine hovedtelefoner på.
Tryk på Del lyd midlertidigt på din iPad.
Følg anvisningerne på skærmen.
Del lyd med din vens AirPods Max eller Beats-hovedtelefoner (over-ear)
Dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner skal have forbindelse til din iPad.
Hold din iPad tæt på din vens hovedtelefoner, mens du har dine hovedtelefoner på.
Gør et af følgende:
Hvis din ven har AirPods Max: Bed din ven om at trykke på knappen Støjkontrol på den højre hovedtelefon.
Hvis din ven har Beats-hovedtelefoner af (over-ear): Bed din ven om at tænde dem og derefter trykke kort (under 1 sekund) på afbryderknappen på sine hovedtelefoner.
Tryk på Del lyd midlertidigt på din iPad, og følg instruktionerne på skærmen.
Del lyd, mens din ven har AirPods eller Beats-hovedtelefoner på
Hvis din ven har AirPods eller Beats-hovedtelefoner på, som har forbindelse til vennens iPhone, iPad eller iPod touch, kan du dele den lyd, der afspilles på din iPad.
Du skal have dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner på.
Tryk på
på den låste skærm på iPad, i Kontrolcenter eller på betjeningspanelet Afspiller nu i den app, du lytter til.
Tryk på Del lyd (under navnet på dine hovedtelefoner).
Flyt din iPad tæt på vennens iPhone, iPad eller iPod touch.
Tryk på Del lyd på din iPad.
Bed din ven om at trykke på Opret forbindelse på vennens enhed.
Juster lydstyrken, eller skift støjkontrolfunktion
Hvis du og en ven bruger AirPods eller Beats-hovedtelefoner til at dele lyd fra din iPad, kan du indstille forskellige lydstyrker til hvert sæt hovedtelefoner. Hvis hovedtelefonerne understøtter støjkontrol, kan du også vælge forskellige støjkontrolfunktioner til hvert sæt.
Åbn Kontrolcenter på din iPad, og hold fingeren på lydstyrkejusteringen.
Juster lydstyrken ved at trække lydstyrkemærkerne.
Du kan skifte støjkontrolfunktion (AirPods Max og AirPods Pro) ved at trykke på en af knapperne til støjkontrol nederst på skærmen og derefter vælge en mulighed.
Stop deling af lyd
Tryk på på betjeningspanelet Afspiller nu, på den låste skærm eller i Kontrolcenter på din iPad, og tryk derefter på navnet på din vens hovedtelefoner for at afbryde forbindelsen.
