Organiser lister i Påmindelser på iPad
I appen Påmindelser kan du placere dine påmindelser på specielle lister og i specielle grupper eller automatisk få organiseret dem på smarte lister. Du kan nemt søge efter påmindelser, der indeholder bestemt tekst, på alle dine lister

Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opgraderede påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, når du bruger andre konti.
Opret, rediger eller slet lister og grupper
Du kan organisere dine påmindelser i lister og grupper med lister, f.eks. arbejde, skole eller indkøb. Foretag en eller flere af følgende handlinger:
Opret en ny liste: Tryk på Tilføj liste, vælg en konto (hvis du har flere konti), skriv et navn, og vælg derefter farve og symbol til listen.
Opret en gruppe med lister: Tryk på Rediger, tryk på Tilføj gruppe, skriv et navn, og tryk derefter på Opret. Du kan også trække en liste til en anden liste.
Flyt rundt på lister og grupper: Hold en finger på en påmindelse, liste eller gruppe, og træk den derefter til en ny placering. Du kan endda flytte en påmindelse til en anden liste, og flytte en liste til en anden gruppe.
Rediger navnet og udseendet på en liste eller gruppe: Skub til venstre på listen eller gruppen, og tryk derefter på
.
Slet en liste eller gruppe og deres påmindelser: Skub til venstre på listen eller gruppen, og tryk derefter på
.
Brug smarte lister
Påmindelser organiseres automatisk på smarte lister. Du kan se bestemte påmindelser og holde øje med kommende påmindelser med følgende smarte lister:
Today: Se påmindelser, der er planlagte for i dag, og forfaldne påmindelser.
Planlagt: Se planlagte påmindelser efter dato eller tidspunkt.
Med flag: Se påmindelser med flag.
Tildelt mig: Se påmindelser, du har fået tildelt på fælles lister.
Siri-forslag: Se foreslåede påmindelser, der er fundet i Mail og Beskeder.
Alle: Se alle dine påmindelser på tværs af alle lister.
Tryk på Rediger for at vise, skjule eller skifte rækkefølge på de smarte lister.
Sorter og flyt rundt på påmindelser på en liste
Sorter påmindelser efter forfaldsdato, oprettelsesdato, prioritet eller titel: (iPadOS 14.5 og nyere versioner; ikke tilgængeligt på smarte lister i kategorien Alle eller Planlagte) Tryk på
på en liste, tryk på Sorter efter, og vælg en mulighed.
Du vender sorteringsrækkefølgen om ved at trykke på
, trykke på Sorter efter og derefter vælge en anden mulighed, f.eks. Nyeste først.
Flyt manuelt rundt på påmindelser på en liste: Hold en finger på en påmindelse, du vil flytte, og træk den derefter til en ny placering.
Den manuelle rækkefølge gemmes, hvis du vælger en anden sorteringsrækkefølge, f.eks. efter forfaldsdato, oprettelsesdato, prioritet eller titel. Du vender tilbage til den sidst gemte manuelle rækkefølge ved at trykke på
, trykke på Sorter efter og derefter trykke på Manuel.
Når du sorterer eller omorganiserer en liste, anvendes den nye rækkefølge til listen på dine andre enheder, når du bruger opgraderede påmindelser. Hvis du sorterer eller omorganiserer en fælles liste, kan andre deltagere også se den nye rækkefølge (hvis de bruger opgraderede påmindelser).
Søg i påmindelserne på alle dine lister
Skriv et ord eller et udtryk i søgefeltet over listerne med påmindelser.