Klip, kopier og sæt ind mellem iPad og andre enheder
Du kan klippe eller kopiere indhold (f.eks. en tekstblok eller et billede) på din iPad og derefter indsætte det på en anden iPhone, iPad, iPod touch eller Mac-computer eller omvendt.
Brug af Universel udklipsholder kræver, at du er logget ind med det samme Apple-id på alle dine enheder. Dine enheder skal have forbindelse til Wi-Fi og være inden for Bluetooth-rækkevidde af hinanden (ca. 10 meter), Bluetooth skal være slået til i Indstillinger , og Handoff skal være slået til. (Kræver iPadOS 13, iOS 10, macOS 10.12 eller en nyere version).
Du skal klippe, kopiere og indsætte indholdet i løbet af kort tid.
Kopier, klip eller sæt ind
Kopier: Knib indad med tre fingre.
Klip: Knib indad med tre fingre to gange.
Sæt ind: Knib udad med tre fingre.
Du kan også holde fingeren på det valgte og derefter trykke på Klip, Kopier eller Sæt ind.
Der er flere oplysninger om valg af tekst og placering af indsætningsmærket i Skriv med tastaturet på skærmen på iPad.