Brug faner i Safari på iPad
I appen Safari kan du bruge faner til at hjælpe dig med at navigere rundt mellem flere åbne websider.
Åbn et link i en ny fane
Hold en finger på linket, og tryk derefter på Åbn i ny fane. Eller tryk to gange på linket med to fingre.
Hvis du automatisk vil skifte til den nye fane, hver gang du åbner et link på en ny fane, skal du gå til Indstillinger > Safari > Åbn links og trykke på I baggrunden.
Gennemse åbne faner
Tryk på , eller knib indad med tre fingre for at se alle de åbne faner. Hvis du har flere åbne faner, vises faner til det samme websted i en stak. Gør derefter et af følgende:
Luk en fane: Tryk på
i øverste venstre hjørne, eller skub til venstre på fanen.
Se en enkelt fane igen: Tryk på en fane, tryk på OK, eller knib udad med tre fingre.
Tip: Hold en finger på eller
for at se en fanes historik.
Åbn en fane igen, der er lukket for nylig
Hold en finger på , og vælg fanen på listen med faner, der er lukket for nylig.
Vis eller skjul fanelinjen
Gå til Indstillinger > Safari, og slå Vis fanelinje til eller fra.
Se faner, der er åbne på dine andre enheder
Log ind på iCloud med samme Apple-id på alle dine enheder.
Gå til Indstillinger
> [dit navn] > iCloud, og slå Safari til.
Bemærk: Du skal have valgt Safari i indstillingerne til iCloud på din Mac og være logget ind med det samme Apple-id for også at se faner, der er åbne på din Mac.
Tryk på
, og rul til listen nederst.
Du lukker en fane på listen ved at skubbe til venstre og derefter trykke på Luk.