Rediger dine overførselsindstillinger til Podcasts på iPad
Podcasts, du følger, hentes automatisk til din Apple-enhed. Episoder, du har afspillet, slettes automatisk på din enhed. Du kan ændre disse indstillinger og tilpasse andre overførselsindstillinger.
Slå automatisk overførsel fra for podcasts, du følger
Gå til Indstillinger
> Podcasts.
Slå muligheden Slå til, når jeg følger, fra.
Du kan hente en bestemt podcast automatisk ved at åbne appen Podcasts , holde en finger på billedet til serien på skærmen Bibliotek, trykke på Indstillinger og derefter slå Automatiske overførsler til.
Gem podcastepisoder, du har afspillet
Gå til Indstillinger
> Podcasts.
Slå Fjern afspillede overførsler fra.
Du kan også ændre denne indstilling til en bestemt podcast, du følger, ved at holde en finger på billedet til serien på skærmen Bibliotek, trykke på Indstillinger og derefter slå Fjern automatiske overførsler til.
Begræns mængden af mobildata, der bruges, når du henter podcasts (Wi-Fi + Cellular-modeller)
Gå til Indstillinger > Podcasts, og vælg en af følgende muligheder:
Bloker overførsler via mobilnetværk, når du henter podcasts, du følger: Slå Bloker overførsler via mobilnetværk til.
Få besked, når der skal bruges mobildata for at hente en episode: Tryk på Overførsler via mobilnetværk, og slå Spørg altid eller “Spørg, hvis over 200 MB” til.
Hold dine podcasts ajour på tværs af dine Apple-enheder
Gå til Indstillinger
> Podcasts.
Slå Synkroniser podcasts til (i indstillingerne til Podcasts).