Lyt til og besvar beskeder med AirPods på iPad
Med Meddel beskeder kan du lytte til dine beskeder med dine AirPods (ikke AirPods 1. generation; til AirPods Max kræves iPadOS 14.3 eller en nyere version). Når din iPad er låst, dine AirPods er sluttet til din iPad, og en besked modtages, lyder der et klokkespil, og Siri begynder at læse beskeden op.
Svar på en besked
Sig f.eks. “Svar det var gode nyheder”.
Siri gentager det, du siger, og beder dig om at bekræfte, før dit svar sendes. (Hvis dine svar skal sendes uden at vente på bekræftelse, skal du gå til Indstillinger > Siri & søgning > Meddel beskeder og derefter slå Svar uden bekræftelse til).
Stop Siris oplæsning af en besked
Du kan foretage en eller flere af følgende handlinger:
Sig “Stop” eller “Annuller”.
Tryk på Digital Crown (AirPods Max).
Bemærk: Mens du lytter til en besked, kan du ændre lydstyrken ved at dreje Digital Crown.
Tryk på en af tryksensorerne (AirPods Pro).
Tryk to gange på en af dine AirPods (2. generation).
Tag en af dine AirPods ud (AirPods Pro og AirPods 2. generation).
Hvis du ikke slog Meddel beskeder til, da du indstillede dine AirPods, skal du gå til Indstillinger > Siri & søgning > Meddel beskeder og derefter slå Meddel beskeder med Siri til.