Indstil børnesikring med Familiedeling på iPad
Med Familiedeling kan arrangøren, eller en anden voksen, der er udpeget som forælder/værge, indstille børnesikring for børn i familiedelingsgruppen. Du kan bruge Skærmtid til at administrere, hvordan dine børn bruger deres Apple-enheder. Du kan også slå Spørg før køb til, så børn skal have godkendt køb eller gratis overførsler.
Læs om forskellige typer medlemmer af Familiedeling.
Tilpas børnesikring under indstilling
Når du føjer et barn til din familiedelingsgruppe eller indstiller en enhed til et barn, kan du tilpasse børnesikring fra starten. Du kan altid ændre disse indstillinger.
Følg instruktionerne på skærmen under indstillingen for at tilføje et eller flere af følgende:
Aldersrelaterede begrænsninger for indhold i apps, bøger, tv-udsendelser og film
Skærmfri tid og begrænsninger for specifikke apps
Begrænsninger for, hvem dit barn kan kommunikere med
Godkendelser af køb eller gratis overførsler
Se Apple-supportartiklen Sådan bruger du børnesikring på dit barns iPhone, iPad og iPod touch.
Modtag advarsler om følsomt indhold
Skærmtid kan kontrollere, om du eller andre familiemedlemmer har modtaget eller sendt fotos eller videoer med seksuelt eksplicit indhold. Se Søg efter fotos med følsomt indhold i Beskeder og AirDrop på et familiemedlems enhed.
Du kan også blokere følsomt indhold og indstille begrænsninger på køb. Se Bloker upassende indhold på et familiemedlems enhed.
Indstil skærmtid for et barn
Med Skærmtid kan du administrere indstillinger til skærmfri tid, brug af apps, kontakter, vurderinger af indhold og meget mere. Dit barn skal bruge en enhed, der opfylder kravene, for at bruge Skærmtid. Se afsnittet om Skærmtid i Apple-supportartiklen iCloud-systemkrav.
Gå til Indstillinger
> Familie > [barnets navn] > Skærmtid.
Tryk på det barn, du vil indstille Skærmtid for.
Tryk på Skærmtid, og gør derefter et af følgende:
Skift begrænsninger for køb i iTunes og App Store: Tryk på Køb i iTunes og App Store, og vælg derefter indstillinger til køb og overførsel fra iTunes Store og App Store.
Skift adgang til apps og funktioner: Tryk på Tilladte apps og funktioner, og slå derefter de apps eller funktioner, som du vil begrænse adgangen til, fra. Hvis du slår en app fra, slettes den ikke. Den skjules midlertidigt fra din hjemmeskærm, indtil du slår den til igen.
Skift vurderinger og begrænsninger for indhold fra butikken, internet, Siri og Game Center: Tryk på Indhold fra butik, internet, Siri og Game Center, og vælg indstillinger til alderspassende indholdsvurderinger og adgang.
I Indstil Skærmtid for et familiemedlem på iPad finder du oplysninger om indstillingerne til Skærmtid.
Du kan læse mere om de forskellige begrænsninger til indhold og anonymitet i Apple-supportartiklen Sådan bruger du børnesikring på dit barns iPhone, iPad og iPod touch.
Hvis dit barn anmoder om mere skærmtid, kan du godkende eller afvise anmodningen i Indstillinger > Skærmtid eller i Beskeder
.
Slå Spørg før køb til
Når du indstiller Spørg før køb, skal et barns køb godkendes af familiearrangøren eller en forælder eller værge i familiegruppen.
Gå til Indstillinger
> Familie.
Tryk på det barn, du vil indstille Spørg før køb til.
Tryk på Spørg før køb, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Se mere i Apple-supportartiklen Godkend børns køb med Spørg før køb.
Bemærk: Aldersgrænserne for Spørg før køb afhænger af området. I USA kan familiearrangøren slå Spørg før køb til for et familiemedlem under 18 år. Til børn under 13 år er indstillingen som standard slået til.
Du kan også oprette en konto til Apple Cash for familien til et barn. Se Brug Apple Cash og Apple Card med Familiedeling på iPad (kun USA).