Sikkerhedskopier iPad
Du kan sikkerhedskopiere iPad vha. iCloud eller din computer. Du kan få hjælp til at beslutte, hvilken metode der er bedst for dig, i Om sikkerhedskopier til iPhone, iPad og iPod touch.
Tip: Hvis du udskifter din iPad, kan du bruge dens sikkerhedskopi til at overføre dine oplysninger til en ny enhed. Se Gendan alt indhold på iPad fra en sikkerhedskopi.
Sikkerhedskopier iPad vha. iCloud
Gå til Indstillinger
> [dit navn] > iCloud > iCloud-sikkerhedskopiering.
Slå iCloud-sikkerhedskopiering til.
iCloud sikkerhedskopierer automatisk din iPad dagligt, når iPad er sluttet til strøm, låst og sluttet til Wi-Fi.
Bemærk: På Wi-Fi + Cellular-modeller, der understøtter 5G, giver din operatør dig måske mulighed for at sikkerhedskopiere iPad via dit mobilnetværk. Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > iCloud-sikkerhedskopiering, og slå Sikkerhedskopier via mobilnetværk til eller fra.
Du foretager en manuel sikkerhedskopiering ved at trykke på Sikkerhedskopier nu.
Du kan se dine iCloud-sikkerhedskopier ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Administrer kontolagringsplads > Sikkerhedskopier. Du kan slette en sikkerhedskopi af den enhed, du bruger, ved at vælge en sikkerhedskopi på listen og derefter trykke på Slå fra og slet fra iCloud. Du kan slette en sikkerhedskopi af en anden enhed, der bruger det samme Apple-id, ved at trykke på Slet.
Bemærk: Hvis du slår en app eller funktion til for at bruge iCloud-synkronisering (i Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Vis alle), gemmes oplysningerne i iCloud. Fordi oplysningerne automatisk holdes ajour på alle dine enheder, er de ikke inkluderet i din iCloud-sikkerhedskopi. Se Apple-supportartiklen Hvad sikkerhedskopierer iCloud?.
Sikkerhedskopier iPad vha. din Mac
Vælg din iPad i indholdsoversigten i Finder på din Mac.
Det kræver macOS 10.15 eller en nyere version, hvis Finder skal bruges til at sikkerhedskopiere din iPad. Med tidligere versioner af macOS kan du bruge iTunes til at sikkerhedskopiere iPad.
Klik på Generelt øverst i Findervinduet.
Vælg “Sikkerhedskopier alle data på din iPad til denne Mac”.
Du kan kryptere data i din sikkerhedskopi og beskytte sikkerhedskopien med en adgangskode ved at vælge “Krypter lokal sikkerhedskopi”.
Klik på Sikkerhedskopier nu.
Bemærk: Hvis du indstiller synkronisering via Wi-Fi, kan du også slutte iPad til din computer.
Sikkerhedskopier iPad vha. din Windows-computer
I iTunes på din Windows-computer skal du klikke på knappen iPad øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Resume.
Klik på Sikkerhedskopier nu (under Sikkerhedskopier).
Du krypterer dine sikkerhedskopier ved at vælge “Krypter lokal sikkerhedskopi”, skrive en adgangskode og derefter klikke på Indstil adgangskode.
Du ser de sikkerhedskopier, der opbevares på din computer, ved at vælge Rediger > Indstillinger og derefter klikke på Enheder. Krypterede sikkerhedskopier har et låsesymbol på listen med sikkerhedskopier.
Bemærk: Hvis du indstiller synkronisering via Wi-Fi, kan du også slutte iPad til din computer.