Brug AirPods med iPad
Når du har dannet par mellem AirPods (sælges separat) og iPad, kan du bruge AirPods til at lytte til lyd, der afspilles på iPad, foretage og besvare FaceTime-opkald, lytte til og besvare beskeder, høre påmindelser, når du har brug for dem, lytte til samtaler i omgivelser med støj m.m.
Dan par mellem AirPods og din iPad
På iPad skal du gå til Indstillinger
> Bluetooth og derefter slå Bluetooth til.
Gå til hjemmeskærmen på din iPad.
Gør et af følgende:
AirPods (1., 2. og 3. generation) og AirPods Pro: Åbn etuiet med dine AirPods i, og hold det tæt på din iPad.
AirPods Max: Tag dine AirPods Max ud af deres Smart Case, og hold dem ved siden af din iPad.
Følg instruktionerne på skærmen, og tryk derefter på OK.
Bemærk: Hvis der ikke vises instruktioner på skærmen til pardannelse med AirPods Max, kan du gå til Indstillinger > Bluetooth og vælge dine AirPods Max. Hvis statusindikatoren ikke blinker hvidt på AirPods Max, skal du trykke på og holde knappen til støjkontrol nede, indtil det sker.
Dine AirPods parres automatisk med alle dine understøttede enheder, når du er logget ind med det samme Apple-id (kræver iOS 10, iPadOS 13, macOS 10.12, watchOS 3 eller en nyere version).
Bemærk: Se Apple-supportartiklen Hvis dine AirPods ikke kan oprette forbindelse, hvis du ikke kan danne par med dine AirPods.
Gør mere med AirPods og din iPad
Se Brugerhåndbog til AirPods for at få flere oplysninger om, hvordan du får mest ud af dine AirPods.