Skriv med en finger i VoiceOver på iPad
Med håndskriftsfunktionen i VoiceOver kan du indtaste tekst ved at skrive tegn på skærmen med en finger. Ud over almindelig indtastning og diktering kan du bruge håndskriftsfunktionen til at indtaste koden til iPad lydløst eller åbne apps fra hjemmeskærmen.
Brug håndskriftsfunktionen
Indstil rotoren til Håndskrift.
Hvis Håndskrift ikke findes i rotoren, skal du gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > VoiceOver > Rotor og tilføje funktionen.
Vælg en tegntype (små bogstaver, tal, store bogstaver eller skilletegn) ved at skubbe op eller ned med tre fingre.
Tryk med tre fingre for at høre den valgte tegntype.
Spor et tegn på skærmen med en finger.
Du kan også foretage en eller flere af følgende handlinger:
Indtast et andet tegn (f.eks. et tegn med accent): Skriv tegnet, og skub derefter op eller ned med to fingre, indtil du hører det tegn, du vil have.
Indtast et mellemrum: Skub mod højre med to fingre.
Gå til en ny linje: Skub til højre med tre fingre.
Slet det forrige tegn: Skub mod venstre med to fingre.
Du går ud af håndskriftsfunktionen ved at udføre en zigzagbevægelse med to fingre (flyt hurtigt to fingre frem og tilbage tre gange) eller vælge en anden rotorindstilling.
Indtast din kode lydløst med håndskriftsfunktionen.
Indstil rotoren til Håndskrift på kodeskærmen.
Skriv tegnene i din kode med en finger.
Vælg et emne på hjemmeskærmen
Indstil rotoren til Håndskrift på hjemmeskærmen.
Begynd at skrive navnet på emnet med en finger.
Hvis der er flere svar, skal du fortsætte med at skrive navnet, indtil det er entydigt, eller skubbe op eller ned med to fingre for at vælge mellem de aktuelle svar.
Naviger hurtigt i en lang liste
Vælg registeret til højre for listen (f.eks. ved siden af din liste med kontakter eller i Emnevælger i VoiceOver).
Indstil rotoren til Håndskrift, og brug derefter en finger til at skrive det bogstav, du vil navigere til.